Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige saa godt tage mig, som ingen bryder
sig om? Du skal, Gud. Hører du, du
skal!«
Han saa den samme Dreng lidt ældre,
doven i Skolen, læsende Romaner, gode
og daarlige, i al sin Fritid; han saa ham
sidde og gruble over, hvordan han dog
skulde bære sig ad med at græde, hvis
hans Fader » døde. Og han bad, at
hans Fader maatte leve saa længe, til
han blev voksen nok til, at han lærte at
græde. For det gik jo ikke an, at en
Søn stod med tørre Øjne ved sin Faders
Grav.
De havde staaet saa skarpt og
tydeligt, Billederne fra hans Barndom, og dog
saa vemodigt fjærnt. Men
Barneskik-kelsen havde han givet sit eget Ansigt,
som det nu var, og der var noget
uhyggeligt ved dette Barn med de store
sanselige Øjne.
Der gled en Taage hen over Minderne,
en Taage, hvorfra der steg bange Suk,
som Skibsbjælkernes Klage, naar Bølgerne
bryder sig mod dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
