Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Turen forleden med Vennen til
Dyrehaven-, om Besøget hos Onkelen paa
Frederiksberg; hvad de havde faaet til
Middag; hvordan Tante havde haft det;
fra hvem han skulde hilse; hvordan det
gaar med Forelæsningerne.«
Men helst maatte dog Enken bo dér,
og han syntes det maatte være dejligt at
faa Lov til at regnes som Deltager i dette
tarvelige Hjem, at faa Lov at hvile ud dér,
i Fjærnhed fra Livets Brænding, som
ængstede ham. Saadan naar man levede
ganske for sig selv, kun to eller tre,
maatte alt dog kunne blive fælles; dér
vilde ingen egenkærlige Tanker, ingen
selvisk Atraa rejse Bolværk for
Sammensmeltningen. Dér maatte Hjærtet frit kunne
tale Fortrolighedens og Forstaaelsens Sprog,
dér behøvede man ikke at frygte Skepsis’
medlidende spodske Smil.
Ja netop Skepsis’ dræbende Smil. Sé,
det var det lumpne af det, at blot
saa-dant et lille stikkende Smil hos en Yen
kunde kujonere én.–––-At man lod sig
det byde, den ene af den anden — for
ingen gik fri, ingen var overlegen — det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
