Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under Korstogene var de italienske Kyststæder bievne Centrer
for Handelen paa Østerlandene og efterhaanden Mellemled for
Orientens Forbindelser med Europa. De italienske Byer, især
Genua og Venezia, kom til at beherske So-handelen paa
Middelhavet, og da Italienerne i 13de Aarhundrede lærte Kompasset
at kjende, bleve de virkelige Søfarere og de andre europæiske
Nationers Læremestre; allerede ved Aar 1300 beherskede Italienerne
Handelen ogsaa i det vestlige Europa og havde sine Faktorier i
alle Kyststæder indtil Flandern, og mod Øst trængte de langt ind
i Asien. Genuesiske Skippere traadte tidligt i andre Staters
Tjeneste og lærte Indbyggerne op i praktisk Sømandskab.
Allerede ved 1291 høre vi om en genuesisk Søreise langs Afrikas
Nordvestkyst for at finde Veien til Indien, og det er vistnok
Genu-esere i portugisisk Tjeneste, som i iste Halvdel af 14de
Aarhundrede opdagede de kanariske Øer, Madeira med Porto Santo
samt Azorerne. Dette vises især fra de italienske Søkarter, de
berømte Portulaner eller Kompas-karter. Hvorledes den Kunst
at tegne Karter er opkommet i Italien, er endnu uvist. Men sikkert
er, at Italienerne ved Hjælp af Kompasset allerede før Aar 1300
forstod at tegne Kystkarter, som med en hidtil ukjendt Nøiagtighed
gav korrekte Billeder af alle for Italienerne kjendte Kyster, ikke
blot ved Middelhavet, men ogsaa i de ydre Have. De italienske
— senere ogsaa spanske — Kompaskarter udvidedes efterhaanden
til ogsaa at blive Landkarter, som forsøgte at give Afbildning af
Landenes Indre, naturlige Beskaffenhed og Produkter og af
Indbyggernes Levevis. Forfatterne studerede Krøniker og
Reisebeskrivelser og indførte al sin Viden paa Karterne; derved blev
disse Karter efterhaanden et Oplag for alle Slags Kundskaber, og
man kan derfor paa dem læse, hvorledes de geografiske
Kundskaber i fremmede og fjerne Verdensdele udvidede sig, men ogsaa
hvorledes fantastiske Forestillinger blev Almeneiendom. Et Exempel
herpaa er Beretningen om Prestekongen Johannes, som fik saa stor
Indflydelse paa Forestillingerne om Østasien og gav Impulser til
at forsøge nye Veie til »Indien«.
Ved Midten af 12te Aarhundrede, ved det andet Korstogs
Tider, hørte de Christne i Palæstina et Rygte om, at en kristen
Prestekonge i det fjerne Østen »hinsides Armenien og Persien«,
ved Navnj Johannes var trængt frem fra sit Hjem og havde
erobret Persien fra Tyrkerne, at han derpaa var rykket videre
frem for at ile de betrængte Christne i Palæstina til Hjælp, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
