- Project Runeberg -  Christofer Columbus og Amerikas Opdagelse /
38

(1893) Author: Gustav Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han i Ærgrelse Portugal og tog sine Planer med sig; det ser ud
til, at han flygtede i stor Hast, rimeligvis af Frygt for at blive
holdt tilbage, og at han forlod Hustru og Børn. Sin Hustru saa
han aldrig igjen, hun døde nogle Aar senere og blev begravet i
sin Families Gravsted i Lissabon, og et eller flere Børn døde med
hende; den gjenlevende Søn, Diego, enten fulgte med sin Fader
eller kom ialfald nogle Aar senere til sin Fader. Columbus efterlod
ogsaa adskillig Gjæld i Portugal, nemlig hos flere italienske
Kjøb-mænd i Lissabon, og denne Gjæld ser man har i senere Tid
hvilet tungt paa ham, thi i sit Testament nævner han de Summer,
han skyldte, og beder sin Søn Diego at tilfredsstille Kreditorernes
Arvinger.

I 1484 eller Begyndelsen af 1485 naaede Columbus over
Grænsen til Castilien; hans Hensigt var nu at forsøge, om ikke
Castilien var mere villigt til at befordre hans Planer, som han
fremdeles holdt fast ved. Han kunde have Anledning til at haabe
Støtte i Castilien, thi Castilianerne havde allerede længe med
Misundelse seet paa Portugisernes Udvidelser langs Afrikas Kyst og
var endog paa et enkelt Punkt optraadt som heldige Konkurrenter.
Den franske Adelsmand Jean de Bethencourt havde i Aarene
’ efter 1402 under castilisk Flag sat sig fast paa de canariske Øer
og bemægtigede sig nogle af disse; skjønt ogsaa Portugiserne
under Prins Henrik søgte at hævde Canarierne for sig og derved
kom i Strid med Castilien, endte denne Strid dog med, at Øerne
i 1479 afstodes helt til Castilien, og i de følgende Aar blev de
vestlige af de canariske Øer helt undertvungne under Castilien (vi
vil senere se, at Canarierne blev Udgangspunkt for Oceanfærderne).
Desuden var Castiliens Stjerne i Stigen derved, at det netop i
samme Aar (1479) var forenet med det mægtige aragonisk-siciliske
Rige, idet Arvingen af Aragonien Ferdinand havde ægtet
Dronningen i Castilien Isabella og saaledes fremkaldt den Forening,
som siden blev Grundlag for det store spanske Monarki; det nye
Rige havde allerede udviklet en hidtil ukjendt Styrke ved at
begynde den store Udryddelseskamp mod Maurerne i Sydspanien
og havde saaledes strax vist sin Evne til store Initiativer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:38:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uscolumbus/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free