- Project Runeberg -  Christofer Columbus og Amerikas Opdagelse /
60

(1893) Author: Gustav Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ombord hos sig, omtalte Cuba som en stor 0 med 6 store Floder;
de mente, at det tog 20 Dages Roning i Kano at komme rundt
Øen, og at der var Guld- og Perlegruber paa Øen. De derimod,
som var ombord paa »Pinta«, omtalte Cuba som et Sted inde i
Landet, og at dettes Konge laa i Kamp med en mægtig Fyrste,
som de kaldte Carni eller Cavila; Pinzon hævdede derfor, at
Cuba var en By inde i Landet, og at Cami var Storchanen, saa at
de nu befandt sig ved selve Østasien. Columbus lod sig derfor
allerede efter faa Dage overtale til at gaa over til denne Opfatning
og noterer ved iste November: »Det er sikkert, at dette er
Fastlandet, og at jeg nu er mellem Zaitun og Quinsay, 100 Mil fra
disse Stæder, mere eller mindre fra hver af dem.«

Der hvor Spanierne landede den første Dag, fandt de
Landsbyen forladt af Indbyggerne; de iagttog de teltlignende Træhuse,
Fiskeredskaber, de ikke-gjøende Hunde og tæmte Fugle,
Hænge-køierne (hvis cubanske Navn hatnac snart efter blev optaget i
de romanske Sprog), det friske Grønsvær, de store og skjønne
Palmer og Fuglenes Sang. »Man hørte hele Natten Fuglenes
Sang, saa alle frydede sig; Luften var mild og duftende, og der
var ikke koldt om Nætterne.« Ikke langt fra Kysten saa man
Fjelde hæve sig, og selve Kysten var høiere end paa
Bahama-Øerne; den mindede Columbus om Sicilien.

De første Dage seilede Columbus mod Vest eller Nordvest,
men da han ikke fandt nogen større Bebyggelse, og Landet
fremdeles strakte sig videre i samme Retning, ansaa han det paa
Grund af den seneAarstid for sikrest at vende om (31te Oktober).
Den følgende Dag forstod han ved Hjælp af sine »Indiere« at
aabne Forbindelse med Indbyggerne paa Cuba, som nu ogsaa
modtog ham som Himmelens Sendebud. Under Forhandlinger
med dem fik han høre, at paa Cuba var der lidet Guld, men mere
i Babeque mod Øst, »hvor man samlede Guld om Natten ved
Fakkellys og fyldte det i Tønder.« Andre talte om lignende
Rigdomme i Bohio, hvor Indbyggerne bar det i Ørerne, paa Hals,
Arme og Ben. Der var ogsaa stor Handel og Forbindelser med
Folk mod Sydøst; men disse Folk — sagde de — var enøiede
eller havde Hundehoveder, og de røvede og spiste Mennesker fra
de andre Øer. Menneskeæderne kaldte »Indierne« Caniba, og de
røbede stor Frygt for at møde dem; Columbus lagde Mærke til
dette Ord (som kun er en cubansk Udtale af Cariba o-, Kariber),
jsær fordi det mindede ham om Chan’e.n, som.han søgte saa ivrigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:38:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uscolumbus/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free