- Project Runeberg -  Christofer Columbus og Amerikas Opdagelse /
95

(1893) Author: Gustav Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vest for Azorerne, at der var en stor Forandring paa Himmelen
og i Stjernerne, i Luftens Temperatur og i Havets Vande; og jeg
har været meget omhyggelig i at iagttage disse Ting. Jeg bemærkede
da, at Kompasnaalen, som hidtil havde vist mod Nordost, nu vendte
en fuld Fjerdedels Vind til Nordvest, og dette begyndte, da vi
naaede denne Linje. Ved samme Tid havde det seet ud, som om
Kysten var flyttet did; thi vi fandt Havet dækket overalt med
et Slags Planter, der lignede Pinjegrene, og med Frugter lig
Mastix-træets, saa tykt, at jeg paa min første Reise ansaa det for et Rev,
og at Skibene maatte være nær ved at løbe paa Grund; men da
vi naaede denne Linje, mødte jeg ikke en eneste Kvist. Jeg
iagttog ogsaa, at paa dette Punkt blev Søen meget smul, og skjønt
Vinden blæste, rullede Skibene ikke. Jeg fandt ligeledes vestenfor
denne Linje Temperaturen stadig mild, uden stor Forskjel paa
Sommer og Vinter. Jeg iagttog der, at Nordstjernen beskrev en
Cirkel 5 Grader i Diameter; naar dens Drabanter var paa høire
Side, var Stjernen lavest, og fra dette Punkt vedbliver den at stige,
indtil den naar venstre, hvor den ogsaa er paa 5 Grader, og
der-paa synker den, indtil den vender tilbage til høire. Paa denne
Reise drog jeg fra Spanien lige til Madeira, derfra til Canarierne,
derpaa til Cabo-Verde-Øerne og videre mod Syd indtil nedenfor
Ækvator. Da jeg naaede Sierra Leones Bredde, i Guinéa,
fandt jeg Heden saa stærk og Solens Straaler saa brændende, at
jeg tænkte, vi skulde brænde op, og skjønt det regnede og var
Taage, led jeg under samme Tryk, indtil det behagede Herren at
give mig god Vind til at seile mod Vest, saa at jeg naaede den
Linje, hvor jeg havde iagttaget denne Forandring i Temperaturen.
Strax blev Temperaturen mild, og jo længer vi naaede, des mildere
blev den; men jeg fandt ikke Stjernernes Stilling svare hertil. Jeg
iagttog ved denne Ledighed, at om Natten Nordstjernen var 5 Grader
høi, og da var Drabanterne i Zenith; siden, ved Midnat, fandt jeg,
at Nordstjernen steg til 10 Grader; men ved Morgenens Frembrud
var Drabanterne 15 Grader nede. Jeg fandt, at Søen vedblev at
være smul, men der var ingen Planter. Nordstjernen iagttog jeg
med stor Forundring og anvendte mange Nætter for at observere
den nøiagtigt med Kvadranten, og jeg fandt altid, at Loddet og
Linjen viste mod samme Punkt. Jeg anser dette for ganske
ube-kjendt, og det vil sandsynligvis blive erkjendt, at det er et kort
Rum for, at en saa stor Forandring sker i Temperaturen. Jeg har
altid læst, at den Verden, som omfatter Land og Hav, var kugle-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:38:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uscolumbus/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free