Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Da vi mistet Emily, trodde jeg vi hadde tømt bit-
terhetens kalk tilbunds, men naar jeg hører Anne hoste
som Emily hostet, skjælver jeg for at den yderste bit-
terhet har vi endnu ikke smakt. — — Altfor ofte føler
jeg mig som en der vandrer over en avgrund paa en
smal planke —.
Kjære herre, hvad krav har jeg under disse for-
hold paa Deres venskap, hvad ret til Deres trøstefulde
brever? Min literære løpebane er foreløbig stængt, og
det er bare fra den De kjender mig. Omsorg for
pappa og Anne er nødvendigvis for øieblikket mit
livs eneste maal, og det utelukker alt som kunde gi
mig interesse hos mine forlæggere og deres forbin-
delser. — —
Anne er meget taalmodig under sin sygdom, like
taalmodig som Emily var ubøielig. Jeg husker paa
den ene søster og ser paa den anden med enslags
ærefrygt saavelsom kjærlighet — under lidelsens prøve
har ingen av dem svigtet.»
Charlotte slutter dette brev: «maa Gud bevare for
Dem de skatter De eier i Deres hjem, og naar skils-
missens stund tilslut kommer, maa han gi Dem styrke
til at bære — —.»
Mr. Williams skriver, han sender bokpakker, han
raader og trøster, og Charlotte holder ham stadig å
jour med tilstanden hjemme. Annes gudfrygtige fat-
ning er like stor som Emilys dødsforagt. Og hende
faar da Charlotte pleie og stelle om, alt hun kan —
Anne lar sig undersøke av alle de læger familien sen-
der bud paa; hun tar tran — den tids motbydelige
tran, som gjør hende kvalm og syk — men det er
en trøst for søsteren, at der blir gjort noget. Og dag
og nat ber Anne Gud om at faa leve — hun vil saa
gjerne faa utrettet litt i verden; dog, hun slutter hver
bøn med et tappert «Ske din vilje, ikke min.»
I mai bedredes hun tilsyneladende, Charlotte be-
gynder saa smaat at haabe igjen. Men Anne er fattet
paa sin skjæbne. Det er da hun finder paa at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
