Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
et lykkelig gjennemført despoti ikke lar sig etablere,
saa foretrækker de fleste kvinder i sit hjem anarki
fremfor et demokratisk styre efter fiksert magtfordeling.
Et egteskap kan arte sig som en endeløs og resultat-
løs kamp om overmagten, en i al evindelighet fortsat
trætte om rettigheter og pligter, hensyn og hensyns-
løshet, og der er allikevel ingenting iveien for at hu-
struen — og ofte begge kombattanter — i virkelig-
heten befinder sig vel ved det. Det er kun ved en
eneste fase av et egteskaps utvikling — det gjælder
for den slags skyld ved enhver intim relation mellem
mennesker — at der med fordel kan gripes ind av
loven — ved opløsningen.
Nu hører vi imidlertid næsten daglig at der —
ofte fra samme hold — prækes foragt for arbeidet paa
at regulere samkvemmet mellem statens og samfundets
lemmer ved lovsystemer og samtidig ropes paa mere
og mere lovsystem og statslig indgripen i forholdet
mellem familiens medlemmer. De samme mennesker
uttaler ofte den sorteste pessimisme, naar det gjælder
at løse mellemmenneskelige konflikter av grupper som
ialfald hver er enige om noget — og den mest lyse-
røde optimisme naar der er tale om at staten skal
ordne sakerne for to enkelte individer som mangen
gang hver især ikke er enig med sig selv om noget.
Jeg er viss paa at dette besynderlige tidsfænomen
for en stor del skyldes alt snakket om kjønnenes like-
stilling, som i nogen grad har forvirret folks naturlige
følelse av, at der er felter hvor manden med fordel
kan overlate kvinderne at følge sin medfødte smak
for vilkaarlighet og handling efter sine indskydelser
og den foreliggende situations krav.
Det er naturligvis ikke den eneste aarsak — et
tidsfænomen har vel aldrig mindre end mange aarsa-
ker —. Men naar de f. eks. tviler om lovens evne
til at ordne utbyttedelingen ved to menneskegruppers
samarbeide, da har dette en meget valid grund deri,
at de forholdsvis faa initiativrike enkeltmænd altid har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
