Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
en styg tanke om de kvindelige arbeidere i vaaben-
fabrikkerne skulde ha gjort opfindelser til mere effek-
tive vaaben; krudtets opfindelse er kvinderne helt og
holdent udelagtige i. — Det er karakteristisk at et
kvindeblad for en tid siden interviewet en kvindelig
landbrukselev og betegnet hende som foregangskvinde
paa et nyt arbeidsfelt uten at huske paa de tusener
av koner og enker i fortid og nutid som har drevet
godser og gaarder fuldt selvstændig, uten andre kvali-
fikationer end sin intelligens og sin energi — naar
manden var død eller uduelig. Nominelt har kvin-
derne nu adgang til næsten alle de samme stillinger
og samme utdannelse som mænd. Naar man hører
somme damer tale, skulde man næsten tro de antok,
at mænd flest lever av at være ministre, opfindere
eller geniale kunstnere og ikke at de fleste mænd
passer maskiner som de ikke selv har opfundet, klæber
konvolutter eller er sporveiskonduktører. I realiteten
har kvinderne faat adgang til at passe maskiner, klæbe
konvolutter og være konduktører; ministre, opfindere
og geniale kunstnere er de endda ikke blit i større
utstrækning. Og selv om det ikke er sikkert at en-
hver kvindelig konduktør kunde blit en god mor, saa
er det sikkert at der er masser av mandlige konduk-
tører, som ikke paa en anden plads i verden vilde
blit noget større. Men enhver kvinde, som blir en god
mor, blir mere end de fleste ministre, for hun er uer-
stattelig paa sin plads, og svært mange ministre kunde
med fordel erstattes. End ikke for de kvinder, som
har evnen til at yde en betydelig indsats i verden
utenfor tamilielivet, synes adgangen til mandens ar-
beidsfelter at bety nogen bedring av chancerne.
Ingen kvinde har hat en indflydelse paa vore dages
aandsliv som i sin tid Sta. Birgitta, Sta. Katarina av
Siena eller Sta. Teresa. Og vor tids kvinder har
ikke gjort større indsats i kunsten end f, eks. de en-
gelske kvinder fra Jane Austens tid og utover gjennem
forrige aarhundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
