Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L
FE: Hulda Garborgs lille opsæt i Eddas hefte 3,
1920, førte mig tilbake til tanker og stemninger
som før i tiden har fyldt mig, naar jeg læste de dan-
ske og de norske folkeviser. Helt fra min barndom,
da Grundtvigs store utgave av Danmarks gamle Folke-
viser var min kjæreste og mest forbudne læsning, mens
Landstads folkevisesamling var aldeles tillatt, hadde
jeg etslags indtryk av væsensforskjelligheten. De dan-
ske visers mere virkelighetsnære karakter fører optrin
og personer tættere ind paa læserens — engang de
syngende og dansendes — følelsesliv: lidenskaperne
blir hetere og mere smittende, vildskapen brutalere og
mere uhyggelig. Den fremherskende eventyrstemning
i de mnorske viser mildner og dæmper indtrykket:
kjæmpens bedrifter i trollheimen og hans strid mot
andre kjæmper har oftest faat saa fantastiske dimen-
sioner at den blir overnaturlig, munter og hyggelig,
sorg og smerte synges ut saa fuldtonende lyrisk, at
gjenklangen i sindene blir mere søt end oprivende.
Det er ganske visst saan at en sammenligning
mellem danske og norske folkeviser maa gjøres med
uendelig mange forbehold. Av danske folkeviser er
cn stor mængde — over fire hundrede — berget ned
til vor tid. Og det foreliggende visestof har været
tilgjængelig for læg og lærd i trykte visesamlinger
helt fra Anders Sørensen Vedels dager. Efter Peder
Syvs, Abrahamsens, Nyerups og Rahbeks utgaver har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
