Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
saa har det sikkert en berettigelse. — Ingen sak for
os at holde ut med chokoladefarvede skolerum og
eketræsmalte barnekammermøbler og xylograf Henrik-
sens reproduktioner i «Folkebladet» av Blochs øster-
døler, amerikanske præsidenter og Bergsliens birke-
beiner: paa vor aandelige herisont var konturerne av
godt og ondt trukket op saa skarpt som de svarte og
hvite ringer paa en skyteskive, og billederne av dyder
og laster stod for os i monumental stilisering og kolo-
reret med grundfarverne ublandet.
Men derved stod vi endda i levende kontakt med
folkepoesiens traditioner. Rim og reggle, sagn og
eventyr som det levende, arbeidende folk rundt i
Norges land gjennem aarhundreder hadde været sams
om at maksle ut av enkelte menneskers fantasiliv og
særnorsk og intereuropæisk og fællesariske emnefor-
raad, indtil totalindtrykket blev uttryk for et bestemt
livssyn, alt dette var endda for en stor del et adækvat
uttryk for vor livsfølelse. Endda for min generation
og kreds var «Asbjørnsen og Moe» og Elling Holsts
billedbok ikke læsning paa den maaten som andre
barnebøker var det. Bernt Lie og Dikken Zwilgmeyer,
indianerfortællingerne og Onkel Toms hytte var spæn-
dende, mest fordi de fortalte os noget nyt. Even-
tyrets spænding var gjenkjendelsens, det var forvent-
ningen imot møtet med det som man kjender, haabet
om at faa forklaringer som man har forutanet. Der
skal ikke saa litet friskhet til for at orke denne sidste
art av spænding: den er langt intensere end den før-
ste sort. Men et eventyr er ikke stilrent, uten det
vækker denne sterke spænding som kommer av at man
vet, hvordan det maa slutte: det taaler bare til en viss
grad at opspedes med overraskelser; en uventet replik
eller episode er tillatelig, men ikke en uventet slut-
ning. Og eventyrets moral maa først og fremst al-
drig være overraskende eller tvetydig; det skal være
dydens triumf, eller udydens. Gutten, som deler nisten
sin med gamlemor og ikke blir ræd troldet, skal ha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
