- Project Runeberg -  Etapper /
243

(1929) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

me , —

243

erklærte Caroline, at nu skulde hun fortælle os «Det
røde taarns hemmelighet». Og aften efter aften for-
talte hun «Det røde taarns hemmelighet», med ingre-
dienser fra «Casgamalagas Ildaand eller den sidste
comtesse Falka», «De tre prinsesser i Hvidtenland»,
med indlagte arier av «Regimentets datter» — det
røde taarns hemmeligheter blev flere og fælere kveld
efter kveld, og min mor blev mere og mere fortvilet
for vi aldrig kom i seng i rimelig tid, og vi blev mere
og mere fordringsfulde, og Caroline løp surr selv til-
slut i mysterierne. Saa mante hun likegodt frem en
haug nisser med topluer som røde ildsluer, og de satte
varme paa det røde taarn, og det brandt op med alle
traader i en floke og alle gaader uløst!

Egte østlandske folkeeventyr gik ind i det over-
vældende fantasistof, som hun øste over i os. «Grin-
den som aldrig kunde lukke sig» staar for mig som
det ypperste nisseeventyr jeg har hørt — men det
har jeg glemt, naturligvis. Derimot husker jeg even-
tyret om «Hanen og katten som bodde i jordhytten»,
ordret, forekommer det mig, for hvad saa Caroline
ellers fortalte, saa vilde min lille søster høre det even-
tyret, helst hver aften. Og siden har jeg visst selv
fortalt det for unger, nogen hundrede ganger.

Med sit spillende livlige sind maatte naturligvis
Caroline Thorvaldsen ut og se sig om i verden og
prøve sig paa forskjellig. Hun tok plads paa et damp-
skib og oplevet da lykkelig og vel baade et havari og
et forlis, og hun kunde fortælle, hun, da hun besøkte
os efter disse reiser. Saa var hun paa et trykkeri,
hvor hun hadde adgang til at skaffe sig bøker, alt
hendes hjerte begjæret, i raa masse, og en tid var
hun paa fabrik. Hun giftet sig aldrig — baade slegt-
ninger og venner stillet visst altid store krav baade
til hendes resurser av hjertelag og av humør og snar-
raadig livsmod. Gjennem en række av aar blev hun
ved at komme til os av og til: efter jeg blev voksen
og reiste til utlandet, fik jeg undertiden morsomme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:38:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/usetapper/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free