Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
fik en indskydelse og la barnet i frøken Lang-
felts arme.
Barnet laa stille, øinene skinnet døsige og
blanke, kinderne var rosenrøde og saapevasket,
og det holdt tommelfingeren i munden.
«Bevares,» sa frøken Langfelt, og hver fik
tyde det som hun vilde. Og hun tok barnet
med begge hænder og sendte det videre —
«Værsegod forsyn Dem,» sa hun til næstemand,
og hendes læbe dirret ikke længer, hun smilte
derimot og saa paa kollegerne som mønstret
hun tropper. — Barnet gik fra hænder i arme
— kjøkkenlærerinden la det til rette hos sig,
hun kunde holde et barn, hun hadde søsterbarn,
hun visste hvordan et spædbarn skal holdes...
En av dem spurte, om hun fik kysse det? «Helst
ikke, Tora,» sa rektorens frue, og nu var hendes
øine muntre, og hun holdt haanden paa sin
mands skulder — og sa: «Paa haaret kan du
kysse hende, Tora.»
Men frøken Danell la hænderne sammen
under barmen, da turen kom til hende. Hun
smilte og rystet paa hodet og lot barnet gaa
forbi. Hun var ikke vel; hun var ikke vel i
aften; hendes knær dirret under hende, og frø-
ken Langfelts blik hadde truffet hende som en
politilygte.
Timerne var begyndt. Det var den niende
time.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
