Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Men om frøken Danells dag-tanker i de ledige
timerne var nye og vidløftige og danset bak
hendes hete pande, saa hun maatte væte tin-
dingen med eau-de-cologne av flagonen, kandi-
datens julegave — saa holdt hun likevel orden
paa dem, en viss orden . ..
Og naar hun tænkte paa kandidaten —
foran hende paa bordet stod cigaretæsken, aske-
bægeret og flagonen, og hun satte dem ofte i
ny indbyrdes stilling — husket hun, hvorledes
han hadde gjort sig lystig over sorenskriveren
og hans spidsborgerinde, over præstens elve barn
og frøken Langfelts korte skjørter, og hun maatte
endda smile, naar hun husket hans pudsige ord.
Folk der i byen trodde maaske de var uangri-
pelige — men kandidaten og hun hadde været
som to sammensvorne, med sin egen hemme-
lige parole.
Hvad det andre mellem hende og kandi-
daten angik, saa tænkte frøken Danell imellem
paa det ogsaa ... Og hvis hun blusset litt
ved tanken, strøk hun sig ærgerlig over kin-
derne og strøk rødmen væk — ikke et øieblik
hadde hun lagt mere i det end det var, ikke et øie-
blik... Han var ung, hadde hun ikke selv tænkt,
at han saa ut som en student? . . . Han var
ung og munter og kjærlig. Og hun var ingen
snerpe vilde hun haabe. Hvorfor skulde han
ikke av og til kysse hende, naar han likte
hende? Hvorfor skulde ikke folk sommetider
3 — Nini Anker: De vaabenløse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
