Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
at huske, hvordan det nu egentlig var, monsieur
le professeur Debrosse hadde set ut ......
Hendes hukommelse hadde i det sidste faat en
besynderlig feil: hver gang hun vilde tænke paa
de døde (og hvem skulde hun ellers tænke paa?
De,var jo alle døde!) — saa kunde hun ikke
huske deres ansigts-drag. Hun husket ikke andre
ansigter end sin salig-mors. Det var meget for-
trædelig ......
«Jeg begynder at bli gammel, min kjære, jeg
begynder at bli gammel...» sa madame De-
brosse.
Mademoiselle Thalie hørte det ikke.
Hun sat med brevet, som meldte de nor-
skes ankomst, aapent paa fanget. Hun sat med
haand under kind og saa ind i kullene i den
lille soveværelse-kaminen. De laa og glødet i
en liten bunke midt paa kaminristen; de lignet
guldegg i en rede.
«Det er godt, mama, saa faar vi atter en
liten indtægt,» sa hun og tænkte paa brevet.
Men da madame Debrosse spurte op igjen, gjen-
tok hun det ikke. Hvorfor skulde hun hentyde
til det, som var ubehagelig? Hun sa i stedet:
«Jeg haaber, de er snille, vore nye pensio-
nærer.»
«Visselig,» svarte den gamle — «og at de
er damer, min kjære, virkelige damer. Din
papa vilde aldrig, oh aldrig tilgi os, Thalie, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
