Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Frøken Asta satte sine klare, blaa øine paa
mademoiselle Thalies ansigt. — Mademoiselle
Thalies øine lukket sig, et sekund.
«Naturligvis betaler vi for en maaned, for
maaneden ut,» sa frøken Mimi og aapnet sin
haandvæske.
Det begyndte at summe for mademoiselle
Thalies ører — som en liten, ilter moskito-summ.
Saa løftet hun sine hænder.
«Er det mulig,» brast hun ut — og det
var som lyden av hendes egen stemmes diskant
vækket hende. — «De vil flytte — De vil flytte
fordi .... De som, De som....» og pludselig
øket den lille klare lyd av guldpengene, som
frøken Mimi talte op paa bordet, raseriet i
hende, saa hun ikke længer styrte det. De be-
talte! De betalte for en maaned! Femten
tyvefrancs-stykker i guld! De betalte uten at
prutte, uten et ord! En slik forsmædelse hadde
aldrig noget menneske tilføiet hende! Og foran
hende rakte frøken Asta haanden ut....
«De rækker mig Deres haand, frøken Asta
— De tror, jeg vil røre Deres haand, Deres
store haand, Deres latterlig store haand! Oh,
har nogen set make til hænder — og føtter!
Gud, hvilke føtter! Det er ikke kvindeføtter —
det er ikke menneskeføtter — det er elefant-
ben, det er elefant-ben, sier Théophilel» og
hendes latter klapret mellem hendes hvite
tænder. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
