Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
å
J0
sa hun, litt bedrøvet i stemmen, — «der er bare
slik fortvilet runddans i min hjerne undertiden.
Det er som om det krævende i mig er paa jagt
efter det ydende og intet finder.» Hun lo. — «Ja,
se nu ler jeg, det gjør jeg altid for at reducere
alvoret.»
«De er et rart, litet menneskebarn — før jeg
være saa indiskret at spørre hvor gammel De er?»
«20 aar. Jeg har ikke dumpet nogen gang, men
var syk et aar som liten.»
«De skal studere? Skal De ikke? I ethvert fald
er De for god til at synke ned blandt den klasse
av støvtørkende, blomstervandende, fransklæsende,
pianoklimprende, snobbete damer som regner sig
for ’aandsaristokratiet’"... Han efterlignet en tynd
damestemme og uttalte ordet foragtelig i fistel. —
«Heller sitte i sort overalls og hakke paa skrive-
maskinen, ja, heller ligge paa knæ og vaske gul-
ver, det er da tiltalende bra og strævsomt. Det
er betegnende for den første sort jeg nævnte, at
de har kaaret støvtørring som det eneste arbeide
de kan nedlate sine noble, spidsbueneglede fingre
til, støv, støv, det vemmeligste av alt . ..
Naa — — han saa virkelig litt ærgerlig ut;
«der kommer en og vil røve Dem.»
Hun snudde sig i døren for at se om han straks
fik fat i en anden, men, nei, han sat der endnu
og lekte med viften som hun hadde lagt efter sig.
Siden snakket hun ikke mere med ham, før ute
i trappen da de skulde gaa; der stod han og pas-
set hende op for at levere fra sig viften. Et litet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
