Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Bismer traadte ut i følge med en anden herre
som hun ikke kjendte, hilste bare og gik forbi.
Uforklarlig nok la der sig et tryk for brystet,
reaktionen var der med ett. Uf, hun følte sig uvel
i dette staaket blandt strømmen fra toget, hvad
skulde hun her. Hvad var der egentlig gaat av
hende. Hun mindtes ham, den opblaaste fyren paa
veien istad og gyste. Hadde hun virkelig følt et
øiebliks dragelse til at indlate sig med slik en per-
sonage, hadde virkelig selve ufyseligheten i hans
øine fristet hende — — — Mere og mere anla
hun en fornem og avmaalt holdning, ryggen ran-
ket sig, hodet kneiste hovmodig, hun var dame,
hun var urørlig. Selv gutteflokken ved grinden,
som utøste sig over alle forbipasserende, kom sig
ikke til at si noget, saa knust blev de; — og det
skal der meget til. Det gjaldt for hende at op-
arbeide indre orden og selvagtelse.
Pludselig stod Bismer der, ved siden av hende.
«Længe siden jeg har set dig, Kirsten.»
Hun lyste op. «I like maate. Derfor gik jeg
ogsaa ned for at møte dig, men du! kold som is
naturligvis. Gaar forbi mig, vigtig like uti spaser-
stokken.» Med en overdreven bevægelse efterlig-
net hun hans maate at gaa paa.
«Kjære!» Han mønstret hende forundret fra
top til taa. «Det var pur beskedenhet selvfølge-
lig, — dristet mig ikke til at tro at det var min
ringe person du søkte. — Vent et øieblik, jeg skal
bare si adjø.»
«Hvem er den langnæsen du har følge med?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
