Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
flammende i usigelig rædsel. «Saa søt!» sa Kirsten
og blev varm i stemmen, — «saa liten og hjælpe-
løs! Hvor gammel er den, hr. Brander?» — «To
dage, tror jeg.» — «Tænk bare fo dage og saa
alt alene.» — «Ja, det blir ikke langt liv den faar
heller. Hvem vet, kanske er det netop Dem som
om en ukes tid spiser den i form av en liflig kalve-
stek.» — «Hvad?» Hun saa paa ham med noget
som lignet forfærdelse. «Har den faat livet bare
for at miste det? — «Ja. har vi ikke det alle-
sammen?» — «Det mener De ikke.» — «Men i alle
tilfælde kan det bli det samme enten den kalven
lever et par aar mere eller mindre, det maa De
Sdemmer ØNleis Hun saa stort paa ham.
«Tænk paa alle de solfyldte sommerdage i skogen
som den gaar glip av.» — «De kvinder!» sa Bismer
med et kraftig utropstegn og sendte Brander et
mellemmandfolkelig blik.
Siden besaa de haven og huset, men ikke
atelieret. Det var ikke færdig endda, forklarte
Brander, baade vægger og fak skulde slaaes ut
paa øvreloftet. De fik vente til næste gang, —
ja, for de maatte ikke glemme ham i hans ensomhet
herute. «Ensomhet,» blaaste Kirsten, som var i
det stadium av oprømthet da man gir tankerne
uhindret passage, — han hadde alle betingelser
for at faa hele byen paa nakken. For at si det
likefrem, han var jo ikke gift engang.
De blev der til aftens. Brander viste sig som
en meget elskværdig og utvungen vert, og Kirsten
grep sig selv i at anstille sammenligninger. Jonassen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
