Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hi
ho
2
fulde fem. Hvad hadde hun ikke formaadd at
røbe om sig selv?
Hun lukket øinene og tænkte. De mindste ord
fra gaardsdagen antok dimensioner.
Petter hadde kysset hende. Kunde det være
saa forresten? Hadde hun drømt? Selve mulig-
heten var som en lettelse.
Men nei, nei, nu stod alt tydelig for hende,
hver mindste detalj. Vanvittig var det, vanvittig
at hun netop i den frydefulde bevissthet av at
være usvigelig fro mot et menneske hadde giddet
denslags.
Vel betænkt var det jo ikke større affære.
Men Petter, det tretal, han var gjerne dum
nok til at misforstaa det hele.
Humøret laa nede en stund efter dette, og
stygveiret, som forøvrig irriterte alle landliggere
med sin standhaftighet, gjorde det ikke bedre.
Regnet og østenvinden regjerte dag efter dag,
koldt og mørkt var det ogsaa, denslags ting som
ovner og elektrisk lys begyndte at gjenindta sin
plads i bevisstheten, og det endte med at der
satte sig en sugende bylængsel for brystet. Derfor
flyttet Skaugaards ind fra landet en uke før de
oprindelig hadde bestemt, og Kirsten var glad til.
De blev kjedelige tilslut uveirskveldene paa landet,
mens byen hadde fornyet sig og myldret av liv.
Allerede samme eftermiddag hun ankom, møttes
de, Jonassen og hun, under for hende meget gun-
stige omstændigheter. For det første bar hun sin
nye regnkep, saa aparte i snittet og saa dristig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
