Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Hun krøp sammen i skindsofaen og lukket
øinene.
At det ikke kunde begynde at regne.
Hvor ialverden var pikerne? Huset laa som
utdød.
Oppe i ateliererne drev de vel paa med arbei-
det likefuldt. Hvorfor var mænd saa meget mo-
digere end kvinder?
Et nyt blaf tvang hendes øine op. Hele rum-
met laa i et hvitglødende lys, landskapet utenfor
ogsaa, — det mindet hende om sterkt illuminerte
teaterkulisser, saa uvirkelig var det. Over him-
melen gled en ildorm i siksak og forsvandt i samme
nu med lyd som av en eksplosion.
«Gud!» Halvt ubevisst foldet hun hænderne.
Slikt et veir! Ogi december. Det var uhyg-
gelig naar naturkræfterne gik utenom sine regler.
Det satte hendes tanker i forbindelse med dom-
medag, den dommedag hun hadde tænkt paa som
liten.
Hun gled ind i minder. Det var dengang hun
begyndte paa skolen, og lærerinden fortalte fra
bibelhistorien, at hendes tanker sent og tidlig kred-
set om dommedag. Især hver aften naar hun
hadde lagt sig. Mange ganger før hun sovnet rei-
ste hun sig op i sengen og strakte sig hen til
ruten, for kanske, kanske kom netop dommedag
den kveld. Rigtignok hørte hun aldrig nogen ba-
sun eller noget brus i luften, men var det ikke
saa at ildregnet kom først.
Nu var det længe siden hun hadde tænkt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
