Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
mange ting av uvurderlig værdi for mig, men hjem
og hjem, frøken Skaugaard, det er to ting. Det
ene er et sted hvor man kan komme og gaa som
man vil, hvor man spiller en viss rolle, hvor ens
venner ringer op for at træffe en, og hvor man
lægger sig ned om natten naar alle andre gaar til
sine hjem for at lægge sig ned. Det andet er et
sted uløselig forbundet med ens sjæl, en tryg
havn man altid længter imot og vender tilbake til,
et aldrig uttørret kildevæld, hvor man henter kraft,
nogen faa kvadratmeter likesaa mirakuløse som de
to brød og fem fisker, fordi de er istand til at
rumme en menneskesjæls utfoldelse.»
«De er saa høitidelig, Brander. Vær almindelig.»
«Nei. Faar jeg lov til at fortælle Dem noget
som paa en vis er fortsættelsen av historien fra
iformiddag. Jeg lover Dem, det skal bli den sidste.»
«Bare ikke la den ende sørgelig.»
«Det løfte vil jeg ikke gi. Nu skal De høre:
En formiddag for kort tid siden sat der fire
mennesker borte i det hus som netop er ned-
brændt, en mand, to ynglinger og en ung pike.
Denne sidste hadde placert sig i sofaen, og det
er den maate hvorpaa hun sat, jeg vil skildre for
Dem, der ligger nemlig fortællingens kjerne og
mysterium. Benene hadde hun trukket opunder
sig, saa skikkelsen blev forunderlig liten, hodet laa
nede paa den ene albuen, for hun var saa uhyre
søvnig, og haaret fløt kulsort og floket nedover et
flekket forklæ. Mere var det ikke. Men man-
den, han den ældste med malerfrakken, skisserte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
