Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
vindfyldt seil, og lyden forøvrig gik som inde i
glasrør: Ja, jeg er. grov . . 1.
«Var der mange folk?»
«Propfuldt. Din veninde Dikke blandt andre,
ledsaget av lektor Jonassen, min sidste opdagelse.
Naar skal de deklarere forbindelsen? Det er mor-
somt for lille Dikke, — saa fordringsløs og be-
skeden hun har gaat gjennem livet. Netop et litet
husdyr, som mandfolk kaarer til strømpestopper-
ske for livet. En bløt pels at stryke . . . .»
Hun för op. Denne ængstende urørlighet, denne
lyd av noget som brast . . ..
Kirsten laa dødblek. Sit navn hørte hun som
en spinkel tone i det fjerne, men smilet og svaret
rak ikke frem for den store tromme som dundret
i luften, dunk, dunk, dunk, og for alle disse stem-
mer som surret og mumlet i stigen og fald, i
trusler og vrede og kjæmpet sig vei gjennem det
store mørke, gjennem regnen av blod, gjennem
den flimrende faake ind til hende.
— — — — — — Lægen rystet doktorfader-
lig paa hodet og mumlet noget om «de unge piker
nutildags». «Hvordan har De forskaffet Dem
et nervøst hjerte, frøken?»
Han kom farende en morgen saa skjøterne
paa hans doktorfrakke smaldt under lufttrykket.
Øinene var ladet med energi, — aahoi, her var
fart saa det svimlet for objekterne, der de laa
forskræmte, smukt nedlagt i sine senger. — «No-
gen sindsbevægelse nogengang, hva?» buste han
paa i døren til Kirstens værelse, grep en stol,
8 — Sigrid Holmesland: Valmuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
