Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Men denne tragedie glemtes hurtig. Der var
saa mange at trøste sig med. Svanerne paa skjerm-
brettet f. eks., som fornemme og slankhalsede
svømmet avsted paa rindende strømme blandt siv
og vandliljer, — fuldblods aristokrater, noble som
saadanne og kjedelige som saadanne, og i længden
foretrak hun de demokratiske dompapper borte i
bjerkelunden, for ikke at tale om proletarerne,
graaspurv og gulspurv, som hver dag pikket paa
ruten. Det slumpet at det kom til skjærmydsler
mellem de tre repræsentationer. Især var graa-
spurvene aggressive. — «Dere kneiser,» sa de og
skulet hen paa svanerne, «og dog er dere døds-
dømt. Dere magter ikke at følge med tiden, men
falmer og trevles op og gaar i filler. Vi, vi kjen-
der livet, — ikke bare gjennem en speilglasrute
som visse andre; vi har fremtiden for os.» Sva-
nerne overhørte dem helt og holdent. — «Mangel
paa kultur,» smilte de til hverandre, «udannede
personer » — Saa kom dompapperne fil og vilde
mægle. — «Bry dere ikke,» sa de til spurvene,
— «saa længe det er et faktum at dere roter i
hestelorten dagen lang, — paa samme tid,» vendte
de sig mot svanerne, — «som dere mangler enhver
forstaaelse av næstekjærlighetens sublime princip-
per, og derved stempler dere selv. Hvad kjender
dere til kulde og sult, eller,» — nu talte de til
spurvene, — «hvad vet dere om finhetens ensomme
tinder. Vi derimot,» sa de og fløi bort, — «vi
undser os ikke hverken for høi eller lav.»
Ja, ja, de hadde sit saa velsignet paa det tørre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
