Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Hallvard Bergh.
da hun var nødt til at være barnejente hos sin mor, saa blev
der ikke mange stunder til at lege i.
Naar hun ikke kom, og mine smaasøskende sov, og jeg
ikke fik lov til at gaa bort til hende, da kløv jeg op paa taget
til »>Koppebukken< og sad der og flettede hans vakre skjeg.
Det er vel ikke alle, som har hørt tale om ham, maaske?
Han var opalet hjemme hos os, og en mageløs buk var han,
— stor og sterk, langragget og glitrende sort. Et par horn
havde han, saa store, at de raabte afveien, og hans skjeg
naaede næsten lige ned i marken.
Det var nok noget andet til buk det end disse andre,
som for og drev fra sæter til sæter, hoppede ind paa
græsvoldene og ikke vilde nære sig med andet end tyvestreger
og naskeri.
Han gik frikar, hvor han viste sig, denne bukken;
ingen buk turde sætte sig op imod ham noget steds, og det
kom deraf, sa bedstemor, at han vandrede gjennem livet paa
en ærlig og redelig maade.
Da han var liden, havde han mistet sin mor, Far vilde
dræbe ham; et saadant usselt kræ var ikke værdt at leve,
mente han,
Men det lille kid tyede saa tillidsfuldt ind til budeien.
Naar hun ludede sig ned for at melke gjederne, sprat han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
