Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Hallvard Bergh.
havde hu til? Maaske de bare skiftede til os et par smaa
vafler med en hel haug rømme eller smør imellem?
Alt dette var vigtige spørsmaal, som jeg ønskede, bukken
skulde give oplysning om. Det faldt mig ikke andet ind, end
at han var godt kjendt ved Verdens Ende.
Vi for langt og længer end langt. Med et stansede
bukken, saa paa mig og brægede. dJeg skjønte straks, den
vilde have salt; men jeg havde taget med blot en nævefuld.
Det raadeligste var derfor at spare saltet til senere.
Jeg længedes og sa, vi maatte ikke give os saa gode
stunder. Ja, vi reiste et stykke til; bukken var flink. Plud-
selig stansede han for anden gang.
Nu var det ikke muligt at faa ham af pletten, før han
havde slikket i sig næsten alt det salt, jeg eiede,
Da dette var gjort, lakkede han nogle skridt henad den
smale, stenede sti; dog gik det langsommere med os nu end
før; han var ikke saa flink længer. Om en stund vilde han
endelig bøie ind i skogen.
Jeg godsnakkede og prøvede at lokke ham med de sidste
saltkorn, jeg havde med. Nei, han blæste i næsen, bare han
kjendte lugten af salt. Saa stod han og grundede en stund,
og enden blev, at han fulgte mig videre.
Atter stansede han. Nu vilde han med vold. og magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
