Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Hallvard Bergh.
Langt henne hørtes duren af en fos. Det lød, som naar
tordenen ramler og dundrer uden stans og stille.
Rædselen greb mig, og det rullede koldt nedover min
ryg; mine fødder mistede sin styrke; jeg maatte hælde mig
ind til en sten for ikke at falde.
Hvor mon jeg var? Hvor var sæteren? Hvor var Bølla
og bukken? Hvor var mor og bedstemor?
Jo, nu saa det ud til, at jeg havde faaet reist til Ver-
dens Ende!
Rædselen overvældede mig mer og mer, Jeg fik en haard
klem for bringen og syntes, jeg holdt paa at kvæles, tilsidst
seg jeg ned og havde ikke magt til at røre en finger.
Som en lynstraale slog det ned i mig, da jeg merkede, at
det allerede var temmelig mørkt. Jeg sprat op for at skynde
mig did, hvor jeg havde skilt mig fra reisefølget.
Vidt og bredt sprang jeg, og vidt og bredt ledte jeg;
men det var umuligt at finde stedet igjen.
Med graaden i halsen lokkede jeg paa bukken og gav
ham de peneste navne, jeg kunde hitte paa; men han svarte
mig ikke nu. Jeg hørte kun gjenlyden af min egen graad-
kvalte stemme, som denne gang ikke var til at kjende igjen.
Jeg begyndte at skjønne, at bukken var løben fra mig, og
at jeg var alene, aldeles alene i den vilde, mørke skog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
