Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reise til Verdens Ende. 73
Jeg håvde altid holdt af den, dog aldrig saa meget som
nu, Den bragte hilsning fra hjemmet, og jeg hulkede høit,
mens jeg strøg den og talte med den som med en kamerat.
Pludselig hørte jeg nogen raabe paa mig; denne gang lød
det saa tydeligt, at det gav gjensvar fra mange kanter i lien.
Jeg skjønte straks, hvem der raabte. Bare en havde
saadan en grov, brummende stemme, og det var Per husmand.
Jeg sprat op og vilde svare, men jeg var bleven aldeles
hæs. Atter og atter søgte jeg at raabe til ham. Jeg an-
strengte mig til det yderste. Sommetider riktede det lidt i
halsen paa mig, sommetider hørtes næsten ikke en lyd.
Der stod jeg aldeles hjælpeløs.
Jeg vilde givet meget — alt jeg eiede, om jeg kunde
hujet saaledes, som det før havde været mig den letteste sag
af verden, hujet, til hauge og hamre gav rungende svar. Men
nu nyttede det ikke. Nei, nei, det nyttede ikke.
Per husmands raab blev stedse utydeligere og flyttede sig
længer og længer bort. Efterhaanden blev alting stille og tyst
som før.
»Sikkere vilde ogsaa forlade mig, Jeg prøvede at stanse.
den ved at love den et »stort, stort grødfad«; da dette ikke
gjorde den rolig, søgte jeg at holde den tilbage med magt.
Forgjæves. Den sled sig snart, og væk var den. Sorg og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
