Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reise til Verdens Ende. rår
ingen magt i dem. Det var med nød og neppe, at jeg kunde
holde mig opreist. Alt i et ravede jeg omkuld. Jeg maatte
gaa ifra huen.
Da jeg havde fulgt »Sikker« i lang tid over stok og sten,
gjennem smaaskog og storskog, blev jeg var en stor ild tæt
ved en lade, der stod paa en aaben slette langt borte i lien.
Lidt efter lidt var jeg bleven saa marvstjaalen, at jeg gang
paa gang syntes, jeg burde give mig helt over. Nu livnede
jeg op igjen og arbeidede mig videre. Ofte maatte jeg dog
hvile og puste ud, men da kom »Sikkere og stod hos mig en
bitte liden stund. Den havde det meget travlt ligevel, peb,
gjøede og skyndte paa, sprang ifra mig og vendte tilbage alt
i et. »Sikkerc var ikke værst snil endda.
Eftersom jeg nærmede mig den store ild paa sletten, duk-
kede en mængde kvinder og smaagutter frem af mørket. Jeg
syntes, jeg skulde have seet nogle af dem før, men erindrede
ikke hvor. Nei, nei, nu saa jeg det tydelig, de var ukjendte
for mig. Det var underjordiske folk allesammen, der var ikke
tvil om det.
Og far, som altid indbildte mig, at alle de historier,
bedstemor havde fortalt om Haugefolkene, ikke var sande, —
»bare eventyr, sa han. Nu skulde han have været her!
Da vilde han undret sig storlig og sagt, som han saa tidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
