Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89 Hallvard Bergh.
Maanen var gaaet ned; men smaagutterne kløvede tyri-
fakler istedet, og disse lyste bedre end nogen maane. Foran
gik to af de største kvinder med hver sin fakkel, derefter
bedstemor, saa Per husmand bærende mig paa sin brede ryg,
og tilslut alle de andre, Bedstemor turde jeg ikke lade slippe
langt ifra mig. Kom hun blot lidt tilside, saa frygtede jeg
straks for, at hun var gaaet sin vei, Hendes blide, vakre
ansigt gav mig tryghed og fred. Det var ogsaa det første,
som mødte mig, da jeg vaagnede næste dags aften,
Et par dage efter gik Per husmand afsted for at lede
efter min sko og røde tophue. Bare jeg nævnte den store
myr, saa skjønte han straks, hvor omtrent jeg havde vanket.
Da han kom tilbage, kunde han fortælle, at jeg to gange havde
været paa nippet til at styrte ud i en farlig hængemyr. Der-
som jeg havde givet mig til at lede efter skoen, da vilde jeg
vistnok være falden ned i den seige søle, der paa saadanne
steder ofte er dybt som et tjern, og da havde jeg ikke faaet
se mor eller bedstemor eller bror Thomas eller Bølla mere her
paa jorden. Det var alle disse Amen, som frelste mig dengang.
Nok saa rart var det, at man ikke fra først af begyndte
at lede efter mig nærmest omkring sæteren, men straks søgte
langt ind i lien. Far wundrede sig over dette, hørte jeg, og
mor forklarede ham, hvorledes dette havde sig. Per husmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
