- Project Runeberg -  Vintergrønt /
38

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den flyvende Post, Fortælling af M. Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde jeg kunnet forstaae det, skjøndt det var
ugrammatikalsk. Geb, Gebrer, Algebra, Gebrüder - buh, jeg er en
stor Nar."

"Men det er det Samme, hun skal have Svar!" raabte
han en Stund efter og satte sig til at skrive et langt,
glødende Kjærlighedsbrev. Da han var færdig dermed og
havde gjennemlæst det, rev han det istykker.

"Nei", sagde han, "har Skjæbnen ment det
Allerringeste med at agere Postbud til mig gjennem Vinduet,
saa lad mig dog bære mig fornuftig ad." – Han skrev paa et
lille Stykke Papir:

"Som de gamle Normænd, da de droge til Island, kastede
deres Høisædestøtter i Havet med den Beslutning at fæste
Bo, hvor de dreve iland, saaledes udsender jeg dette. Min
Tro følger efter, og det er min Overbevisning, at hvor
dette daler, der vil jeg engang komme og hilse Dig som
min udkaarne, som min – –"

"Ja, hvad skal jeg nu sætte til?" spurgte han sig
selv. "Ih, som min – geb –!" tilføiede han med et Udbrud
af lystig Humor, der ligesom afsluttede den hele erotiske
Krise. Han gik til Vinduet og kastede Papiret ud. Det
dalede med langsom Bævren; han var allerede bange for,
at det skulde gaae lige ned i Rendestenen; men saa kom
en Vind og løftede det næsten helt op til ham; en ny
Vind førte det bort igjen, løftede det høiere og høiere,
hvirvlede med det, og tilsidst forsvandt det for hans Blik,
i bestandig Stigen, syntes ham.

"Saa blev jeg dog forlovet idag", sagde han til sig
selv med et vist roligt Lune og dog greben af den Følelse,
at han havde forskrevet sig til det Ubekjendte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free