Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den flyvende Post, Fortælling af M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svarede: "Aa, ja, Tak, som Curiositet." – Derpaa stak hun
den langsomt ind mellem Handsken og Haanden.
~~~~~~~~~~
Da Frøken Brandt og hendes Selskab vare tagne
bort, sagde Frøken Hjelms Cousine, en smuk, midaldrende
Enke, til hende: "Hvordan er det, Ingeborg? Det
synes mig, Du leer med det ene Øie og græder med det
andet."
"Ja; en Sæbeboble er bristet for mig – og glimrer
maaskee for en Anden."
"Du veed, jeg forstaaer sjelden de aandfulde Gaader;
kan Du ikke oversætte Dine Ord?"
"Jo, jeg har idag mistet en Illusion, der havde varet i
sex Aar."
"I sex Aar?" sagde Cousinen med et forskende eller
deltagende Blik. "Den har altsaa begyndt, da Du knap
var sexten Aar."
"Nu troer Du, at da jeg var i mit sextende Aar, saae
jeg et Ideal af en Mand og forelskede mig i ham, og idag
har jeg hørt, at han er gift."
"Jeg veed ikke, om jeg netop troede det", svarede
Cousinen og slog Øinene ned; "men jeg vil nok troe, at Du
har havt et smukt Syn dengang og baaret paa det i
Taushed – og med Tro."
"Det var dog mere end et Syn: det var et Brev, et
Kjærlighedsbrev."
Cousinen saae paa Ingeborg saa spørgende, saa
ængstelig spørgende, at Ord ikke behøvedes. Desuden syntes
Cousinen at vide, at naar Ingeborg vilde tale, saa talte
hun uden Opfordring, og vilde hun tie, saa taug hun.
Ingeborg vedblev: "Det var engang, da jeg kjørte
til Byen med salig Fader. Fader skulde kun til Nørrebro,
og jeg havde et Ærinde ved Vestervold. Saa steg jeg af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
