Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den gamle Greve, af Ludv. Bødtcher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og Jægeren stod henrykt krum
Og lod sig kysse blind og stum;
Men da hans Blik ivejret steg,
Blev han med Et om Kinden bleg, –
Thi midt i Karmen af sit Slot
Laae med sin røde Fløils Kallot
Den gamle Greve alt en Stund,
Og stirrede med aaben Mund.
Da greb selv Inger Angsten kold,
Hun slog et Kors, som for en Trold,
Og brugte sine unge Been,
Der meer i Luften fløj, end treen:
Saa hvirvles hen et Rosenblad,
Naar Stormen splitter Rosen ad;
Hun brat forsvandt bag Busk og Hæk,
Og Hans stod ene med sin Skræk.
Paa Snegleviis den Gamle trak
Tilbage sig i sit Gemak,
Og maalte der med lange Skridt
Frem og tilbage Gulvet tidt.
Den svundne Nat ham havde kvælt
Med Gøglesyn og Drømme fælt;
Det var ham:, som om Sengen sank,
Som Bolstrene af Svovel stank,
Som Pokker ham om Halsen faldt,
Og vilde kysses med Gevalt,
Og satte ham, der stred imod,
Paa Enden af sin Bukkefod,
Og lod ham ride Ranke der
Med Hopsasa! til stort Besvær. –
En saadan Nat var ikke god,
Og drev til Anger og til Bod, –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
