Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den gamle Greve, af Ludv. Bødtcher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og ængster Bondens Hønsegaard;
Kun Fruen hævede sit Blik
Og strængt det over Alle gik,
Og Greven fik det haanligt sagt:
"Jeg kjender dig, og holder Vagt!"
Den Herre sig i Læben beed
Og satte sig til Hvile ned;
Han længe lod, som blidt han sov,
Mens Øjet plirede paa Rov;
Tilsidst fik Rokkens duse Sprog
Dog Dvale paa hans Øjenlaag,
Og da han vaagen saae sig om,
Var længst alt Fruerstuen tom:
Da smak han Døren efter, vred
Saa Slottet drønede derved.
Men medens Greven fik sin Blund,
Hvor var vel Hans? Med sagte Mund,
Og dybt paa Knæ i Slottets Hal,
For Fruen skrifted han sin Kval,
Og Faren, som var nær og stor,
Lod ingen Tid til faure Ord,
Men bød at glemme Stand og Kang
Og sige Sandhed uden Tvang.
Med Haand paa Panden klar og hvid,
Grevinden grundede en Tid,
Da hæved hun sit Hoved stolt
Og hvert et Træk var fornemt koldt:
"Hvor tør du Træl i højen Sal
Fremføre Ord mod min Gemal?
Og murre mod din Herres Bud,
Og tyde det til Slethed ud?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
