Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smålandspigen, af Chr. Richardt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vel stundom, naar de læssed den ranke Mastegran,
Som snart skulde gynge sig til fremmede Strand,
Fornam jeg en Lyst efter langveis at flye
Og see det store Vand og den steensatte By; –
Da kom de en Morgen med Løftestang og Bil,
Og Birken faldt for Fode, ei voldte det Smil –
Farvel min hvide Jomfru, du grønnes ei til Vaar,
Du Stakkel, som lærte mig at lokke mit Haar!
Og Klippen maatte springe, og Haanden var ei seen;
Som en Flok Vandre-Rotter de gik over Stok og Steen;
Det hjalp ikke Trolden, han sprang i Flint derved,
Dog kløved de sig Veien saa favnedyb og bred.
Og aldrig skal jeg glemme det underlige Syn,
Da Damphesten kom og forsvandt som et Lyn!
En sprudende Drage med Blodet i Kog,
Men tæmmet og tømmet og spændt under Aag.
– Ved Stavgjærdet staaer jeg hver eneste Kvæld,
Den Prusten og Stønnen jeg kjender saa vel;
Det hviner mod Skoven, det svarer fra den,
En Brusen - og Alting er stille igjen.
Men lønligt fortæller det ilende Tog
Saamangt jeg har læst i min Eventyrbog;
Jeg stirrer paa Granernes strittende Kløer, -
Mig tykkes, her er dobbelt saa eensomt som før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
