- Project Runeberg -  Vintergrønt /
217

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Streger, Fortælling af Carit Etlar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

altfor lang, satte de sig til at spille Kort. Det var deres
Beskjæftigelse, indtil Herren paa Knutstorp laante Baron
Claes saamange Penge, at han kunde kjøbe Boarp. en lille
Gaard i østsøsogn. Der flyttede de da ned og der døde
Baronen næste Vinter. Han efterlod sin unge Hustru
foruden Sorgen over deres Skilsmisse en ung Datter, Maria
Cornelia. Baronessen førte siden et stille og eensformigt
Liv, hun, som i Begyndelsen af sit Ægteskab havde været
omgivet af Alt, hvad Pragt og Overflødighed kunde
frembringe, maatte nu for at finde sit Udkomme deeltage i den
ringeste Gjerning paa Boarp, Tilsidst anlagde hun et
Brændeviinsbrænderi og forrettede Tjenesten med sine egne
Hænder.

Under Saadanne Fortællinger var det blevet Aften.
Solen gik ned, Tjeneren sad endnu ude under Bislaget paa
Trappen. Han havde taget sin Frakke af og hængt den
op paa Rækværket, han drak og klinkede med Veiviseren,
som forlængst var kommen tilstede, og hvis Hest stod
bunden ude paa Gaden. Værten holdt sig bag dem,
bestandig med Klukflasken i Haanden. Saasnart Glassene
vare tømte, fyldte han dem paany og skrev til Mærke en
Kridtstreg paa Døren for Regnskabs Skyld, men undertiden
skrev han to Streger, det maatte han om. Tjeneren brød
sig kun lidt om Regnskabet, han var saa sjæleglad og sang
og skraalede de lystigste Viser, til stor Fornøielse for
Naboer og Gadedrenge, som havde samlet sig udenfor
Stedet. Af og til standsede han i Sangen, saae op paa
Værten og sagde, at det kunde ikke nytte han spurgte om
hans Herre var kommen til sine mange Penge paa en ærlig
Maade, for han svarede ham ikke. Da det endelig blev
silde ud paa Aftenen mindede Værten ham om at Klokken
var mange, nu blev han vist snart nødt til at lukke sin
Dør og at det vist var bedst de nu reiste til Boarp.
Tjeneren stod da og hjalp Værten med at tælle de mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free