Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bryde mig om Snee eller Regn, thi det var midt om
Vinteren, og jeg naaede omsider mit Maal – Emils Bolig.
Heldigviis havde han en Dag, da vi mødtes paa Volden,
og han fulgte mig hjem, viist mig sine Vinduer, og det
havde glædet mig at see, at de vare fulde af blomstrende
Planter, og han gjorde mig selv opmærksom paa hans
bedste Ven og tro Selskaber, en lille Sisgen i et Buur.
Han fortalte mig dengang mange morsomme Træk af den
lille Sangfugls Klogskab og Lærvillighed, og hans
Kjærlighed til et Dyr og til de smukke Blomster gjorde ham
mange Aar yngre i mine øine.
Medetbankende Hjerte saae jeg nu op ad Huset –
Gudskeelov, der var Lys i hans Værelse, og da der ikke var
rullet ned, viste baade Fugleburet og Blomsterne mig, at jeg
ikke var gaaet feil. – Jeg skyndte mig op ad Trappen,
og det var let nok at finde hans Dør, uagtet jeg aldrig
havde været der; thi Trappe-Lampen viste mig hans Navn,
tydeligt skrevet paa et Stykke Papir, der var hæftet paa
Døren. Men jeg følte mig nu greben af en ny Skræk –
hvis han ikke var alene! Dog varede det kun et Minut;
blæse være med mit Rygte i en saa vigtig Sag, tænkte
jeg, og bankede paa. Hans kjære Stemme raabte: Kom
ind! og strax efter stod jeg for ham med et blegt Aasyn,
stirrende Blikke og drivvaad af Regnen.
Han blev da yderlig forbauset, dygtig forskrækket og
ikke lidt forlegen; thi jeg var saa forpustet af at løbe, at
jeg ikke strax kunde tale; men da jeg havde gjenvundet
Mælet, bad jeg ham lukke Døren af, for at Ingen skulde
forstyrre os, og jeg fortalte ham nu i Hast, hvorledes det
stod til hos os, hvilket han var ganske uvidende om, da
min Pleiefader kun havde ligget syg i kort Tid; men
uagtet det gjorde ham ondt at høre, begreb han dog ikke,
hvorfor jeg var kommen og spurgte mig derfor i en
kjærlig Tone, men dog med nogen Misbilligelse i sit Blik om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
