Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald - Landsbykirken, af J. Fibiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ofte tænker jeg med et Suk paa, at en Tilværelse,
som hans, der visselig var bestemt til noget Bedre, saa
sørgeligt skulde blive plettet og forstyrret, men Enden
blev dog saaledes, at hans dyrebare Minde staaer reent for
min Erindring. Jeg gaaer til hans Grav med Glæde og
Fred; ingen Tvivl eller Skygge følger mig derhen; i
Rosernes Duft, i Vindens Pust gjennem Hængeaskens Blade
aander Paradisets Fred mig imøde, og Fuglene synes mig
at synge i Chor: "han gik bort i Fred, han døde forsonet
med sin Gud! Kom herhen, kom herhen, her er godt at
dvæle!"
H. F. Ewald.
––––––––-
Min Kirke staaer paa Hedehøien,
en gammel rolig Patriarch,
der agter disse Tiders Støien
som Frøens Kvæk i Byens Park.
Og agter vel og mig, desværre,
for Tidens Foster fra ifjor,
saamangen værdig Kirkeherre
den gav en Grav i dette Chor.
Af Kragens Yngel hist i Linden,
af Storkens Kuld paa Taarnets Tak
den muntres ei i Sommervinden,
de føre dog kun Børnesnak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
