- Project Runeberg -  Vitus J. Bering og de russiske Opdagelserejser fra 1725-43 /
35

(1885) [MARC] Author: Peter Lauridsen - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Afsnit. Berings første Rejse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Længdebestemmelser ere de første fra Østsibirien, hvorved dette
Lands Udstrækning mod Øst forstørredes med over 30 Grader.
Han støttede sine Observationer til to Maaneformørkelser paa
Kamtschatka 1728 og 1720 34), og om de end ikke vare fuldtud
nøjagtige, afvige de dog kun saa lidet fra det rigtige, at
Landets almindelige Beliggenhed blev fastsat. — Derfor har
heller ingen givet ham et bedre Skudsmaal end hans store
og heldigere Efterfolger Cook. Han siger 35): »Jeg skylder
Berings Minde det Vidnesbyrd, at han har kaartlagt Kysten
meget godt og bestemt de forskjellige Forbjærges Brede og
Længde rigtigere, end det kunde ventes af ham med de
Hjælpemidler, der stode til hans Raadighed. »Ja, Cook fandt
det endogsaa nødvendigt at tage Bering i Forsvar mod den
eneste officielle Beretning, der paa hans Tid var fremkommen
om denne Rejse, og ved flere Lejligheder stiller han Berings
ædruelige Undersøgelser i det rigtige Relief overfor Müllers
Fantasier og Gjætninger. Indtil Cook havde det været Mode
at nedsætte Berings Arbejde 36); men senere har Admiral
Lütke, hundrede Aar efter Søfarerens Død, værnet med
Eftertryk om hans Rygte, og Berck, der med stor Omhu
gjennemgik hans Journaler, udtaler sig gjentagne Gange med
Beundring om den Nøjagtighed, hvormed Skibsregningen er
ført, idet han sammenligner de deraf afledede
Længdebestemmelser med Cooks.

Derimod vidste Bering — som det er fremhævet — intet
om, at han sejlede i et forholdsvis snevert Sund, i det Stræde,
der særlig har bragt hans Navn til Efterverdenen. Han saa’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:56:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vjbering/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free