Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Afsnit. Berings første Rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at falde i Hænderne paa Tyskeren Gerhard Fried. Müller
og Franskmanden Joseph Nicolas de l’Isle.
Uagtet G. F. Müller endnu ikke havde set Sibirien, og
uagtet det først et Tiaar senere lykkedes ham at opføre det
geografiske Kaarthus, Cook blæste saa lydløst omkuld,
udtalte han allerede dengang ved enhver Lejlighed, at Bering
ikke havde naaet Asiens nordøstlige Hjørne, og at hans
Sejlads derfor ikke beviste det, den skulde[1]. De l’Isle var
Berings aandelige Modsætning. Som Geograf bevægede han
sig med Forkjærlighed ude paa Randen af Verdenskaartets
ubeskrevne Pletter, hans Element var de vidt svævende
Gisninger, de dristigste Kombinationer af kjendt og ukjendt, og
endnu som Olding veg han ikke tilbage for af utilstrækkelige
Rejseberetninger og apokryfe Skipperhistorier at komponere
et Stillehavskaart[2], hvoraf ikke en Linje er bleven tilbage.
Han forløftede sig paa sin afdøde Broders Berømmelse, hvis
Methode, hvis Tilbøjeligheder og hvis værdifulde geografiske
Samlinger han havde arvet, men uheldigvis ikke det intuitive
Blik, der gjorde Guillaume til Datidens ledende Geograf.
Han blev geografisk set derfor aldrig andet end et Echo af
Broderen.
En af Guillaume de l’Isle’s berømteste Essays havde
drejet sig om Landet Jesso. I Aaret 1643 sendte Statholderen
i Batavia, den dygtige van Diemen, Skibene «Kastrikon» og
«Breskens» under Marten de Vries og Hendrich Corneliszoon
Schaep til Japan for at besejle Øen Nipons Østkyst og derfra
søge Amerika ved at styre imod N. V. til den 45de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
