- Project Runeberg -  Vitus J. Bering og de russiske Opdagelserejser fra 1725-43 /
110

(1885) [MARC] Author: Peter Lauridsen - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Afsnit. De enkelte Togter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

strængeste Forbud, stadig søgte at gaa paa egen Haand, fandt
endelig d. 14de Juni Lejlighed til at slippe bort og løbe
sydvest hen, og, i forskjellig Brede, opdagede de samtidig, den
16de Juni, Land. Walton forfulgte Nipons Kyster helt ned
til den 33te Bredegrad, men Spangberg indskrænkede sine
Undersøgelser til Strøgene mellem 39 og 37½° n. Br. Kysten
var meget rig. En yppig Plantevækst, Vin, Oranger og
Palmer dækkede dens Bredder, frodige Rismarker, talrige
Landsbyer og folkerige Stæder iagttoges fra Skibene, Havet
vrimlede med Fiske af en uhyre Størrelse og sære Former
og førte mærkelige og ukjendte Plantedele ud til dem.
Skibenes Ankomst fremkaldte stor Uro, Bavnene lyste om Natten
langs Kysten, og Krydsere sværmede i respektfuld Afstand
omkring dem. Den 22de kastede Spangberg Anker 1 Verst
fra Kysten og søgte Forbindelse med Land. Japaneserne
bragte Ris, Tobak, forskjellige Slags Tøjer og Frugter, som
de paa meget billige Vilkaar byttede mod russiske Varer.
De vare meget høflige, og Spangberg forskaffede sig nogle
Guldmønter, der alt fandtes beskrevne hos Kaempfer; flere
Personer af høj Rang indfandt sig i hans Kahyt og søgte at
forklare ham Japans og Jessos Geografi ved Hjælp af hans
Kaart og Glober, men, da hans Instrux paabød ham den
yderste Varsomhed, og han den næste Dag saa’ sig omgiven af
80 store Baade, hver med 10 à 12 Mand, lettede han Anker
og stod Nordøst hen ud fra Kysten.

Det var hans Hensigt at kaartlægge den sydligste Del
af den kurilske Række, og, som det vil ses af hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:56:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vjbering/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free