Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 8. Sletter. Bjerge. Dale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 §8. SLETTER. BJERGE. DALE. ES-SAFA. RUBE.
Tider ikke have været i Virksomhed. Midtpunktet for dette Strøg kaldes es-Safa.
Es-Safa er en brat, rundagtig Kol med et Tvermaal af 2—21/* geogr. Mil. Paa es-Safa
kan intet Menneske leve, og det er meget vanskeligt at komme over det. Da Raunen
eller Lavaen engang strømmede ud, toppede den sig i de forunderligste Skikkelser, der
spærre Veien.
Ved den østre Fod af es-Safa ligger et lidet
Landskab, som hedder Rube. Det er en Dal, som
har en Længde af henimod 2 og en Brede af hen
imod i geogr. Mil. Det vandes ved Bække baade
fra Nord og Syd. Da Bækkene intet Afløb have,
opstaar i Regntiden en liden Sø, der dunster bort i
den hede Aarstid. — Jorden er overordentlig frugt-
bar. Hveden bærer aarligaars 8o og Byget ioo
Fold under maadelig Dyrkning.
Strabo taler om to Trakoner eller to Landskaber
med Navnet Trakonitis. Wetzstein holder det for
sikkert, at es-Safa med omliggende øde Strøg og
Rube er det ene Trakonitis; ved Ard el-Betenije
Wetzstein.
Es-Safa.
(Batanæa) er det skilt fra det vestre Trakonitis, som nu kaldes el-Lega.
Indbyggerne afßube ere det værste Røverpak; de ere sikre bag es-Safa, der ligger
som en Formur, og i lange Tider har Rube ikke været traadt paa af Fiendefod. —
For at holde Røverne i Ave byggede Romerne i sin Tid Veie og Taarne, hvor Sol
dater holdt Vagt. Levninger af et romersk Vagttaarn og Spor af en romersk Vei
ere endnu at se 1. Graham, der, som nys fortalt, 1857 trængte saa langt ind i den
arabiske Ørken, at han øinede Palmelundene ved Eufrat, krydsede den romerske Vei
endnu ved Grænsen for sin Reise mod Øst3.
Fra Rube vendte Wetzstein mod Vest. Veien gik over en stenig Ørken, el-Kra,
der naaede lige til Foden af Sjebel Hauran. Efter 9 Timers Ridt var han i Byen
Tema, paa det nordlige Strøg af Bjerget 2. — Paa Sjebel Haurans østlige og sydlige
Skraaning talte han 300 Byer og Flekker, der stode øde uden at være ødelagte; kun
14 Byer vare beboede. De Arabere, der have taget Landet, • ere for største Delen
Beduiner, som foretrække at bo i Telte. — Husene, med Gulve, Tag, Døre, Vinduer,
ere byggede af en sort, haard Stenart, Basanit eller Basalt, der under den rene Him
mel har kunnet modstaa Tidens Ødelæggelser. — Af omkring 600 Indskrifter, som
Wetzstein skrev af, vare 10 gammel-semitiske, 260 i ukjendte Skrifttegn og omkring
300 i det græske og romerske Tungemaal. — Af disse Indskrifter tør man haabe at
hente Oplysninger om Byernes Ælde og Historie.
1 Wetzstein S. 35. 2 Wetzstein S. 21. BSe Kunstveie § 23. e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
