Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 19. Skove. Lunde. Mærkelige Trær - § 20. Frugttrær. Frugter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
feri
§ 20. FRUGTTRÆR. FRUGTER. PALMEN. 173
y.
1:
,
i
IN
H a
> i
fe J
r/Kj
~j- -
>-I
vi*
’i-:*
Benjamin, og naar du gaar videre derfrå (mod Syd) til Tabors Eg, ville tre Mænd
træffe dig der« i. Da Rakels Grav ligger »et Stykke Vek nordenfor Betlehem 2, maa
Tabors Eg have staaet etsteds omkring Betlehem og kan ikke have andet end Navnet
fælles med Tabors Bjerg,
Ewald holder det for sikkert, at Tabor kun er den folkelige Udtale af Debora,
og saa faar han ud, at Deboras Graads-Eg ved Betel, Deboras Palmetræ mellem Råma
og Betel og Tabors Eg søndenfor Rakels Grav ere et og samme Træ 3. Rakels Grav
maa da, tiltrods for 1 Mos. 35, ie. 19, lægges oppe ved Råma. — Det er et sindrigt
Forsøg paa at forene, hvad der ikke hører sammen.
§ 20. Frugttrær. Frugter.
1. Palmen.
Tre ældgamle Byer i Palæstina have baaret Navn af Palmestaden, Engedi, Zoar
og Jeriko.
Engedi hed først Hazazon Tamar 4 o: Palmens Beskjæring. Jesus Siraks Søn
priser Høiden af dets Palmer 5, Josefus priser dets kostelige Palmer 6, og Plinius (f 79
ef. Kr.) skriver, at »Engedi kom næst efter Jerusalem i Rigdom paa Palmelunde* 7.
Nu staar ingen Palme igjen.
Zoar kaldes ikke i Bibelen Palmestaden, ei heller omtales der dets Palmer; men
Eusebius og Hieronymus skrive om dets Dadler 8, og Korsfarerne kaldte det Villa
Palmarum eller Palmestaden. Nu staar ingen Palme igjen.
Jeriko kaldes i Bibelen fire Gange Palmestaden 9. — Strabo (omkring Kristi Fødsel)
skriver, at ved Jeriko er en Palmeskov, der tæller endel andre ædle Frugttrær, men er
rigest paa Palmer, og som har en Længde af 100 Stadier 10 0: 2V2 geogr. M. —
Plinius skriver, at Jeriko var oversaaet med Palmelunde 11, og at, medens Ætiopien
kunde rose sig af Palmernes Mangfoldighed og Frugtbarhed, kunde Judæa rose sig af
deres Fortrinlighed, dog ikke det hele Land, men mest Jeriko tf. — Josefus skriver, at
der voxte mangeslags Palmer ved Jeriko, af hvilke nogle bare saa fede Dadler, at,
naar de bleve stampede, gave de en Honning, der næsten var ligesaa god som anden
Honning 13. — Arkulf (697) fortæller, at der mellem Tomterne af det ødelagte Jeriko
og Jordan staar Palmeskove. – 1838 var kun een Palme tilbage;. 1863 var ogsaa den
borte. Et vidtløftigt Krat, mest af Domtrær, dækker nu Palmeskovens Griind.
1 I Sam. 10, 2. 8. 8 1 Mos. 35, is. 19. s Ewald Geschichte des Volks Israel I, 421; 3, 81 (3 Ud
gave). 4 I Mos. 14, 7. 2 Kr«n. 20, 2. 5 Sir. 24, ie. 6 Jos. Hist. 9. 1. 2. "* Plin. Hist. Nat.
5, 78. 8 Onomast. under Bala. 9 5 Mos. 34, 3. Dom. I, ie; 3, 13. 2 Krøn. 28, 15. l0Strabo
Geogr. 16, 768. " Plin. Hist. Nat. 5, 70. ia Plin. Hist. Nat. 13, 44. 1B Jos. Krig 4. a. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
