Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 20. Frugttrær. Frugter - § 21. Haver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 78 §21. HAVER.
og Sidons Appelsiner ere de mest søgte; har man smagt Appelsinerne fra Jaffa,
vil det vare en Stund, førend andre Appelsiner ville smage. De ere større og have
tykkere Skal end andre Appelsiner, som Forfatteren har seet.
Johannesbrødtræet (Ceratonia siliqua) voxer i Landene rundt Middelhavet, er altid
grønt og bliver stort som et Æbletræ. Det bærer en sødlig Bælgfrugt (Siliqua dulcis),
der bliver indtil 10 Torhmer lang. Den kaldes Johannesbrød, fordi Døberen efter Sagnet
nærede sig af den i Ørkenen. Den bruges mest til Føde for Dyr, men spises ogsaa
af Fattigfolk. — Træet er ikke nævnt i Bibelen, og Frugten er bare nævnt Luk. 15, 16,
hvor Bibelovers. har «Mask».
§ 21. Haver,
Det G. T. har tre Ord paa »Have«: gan, kerem og pardes
Gan, Flert. Gannim, som betyder et indhegnet Stedj er altid i vor Bibelovers.
gjengivet ved »Have«. Det bruges om Edens Have 1, der ogsaa kaldes Herrens (d:
Jehovas) Have 2 og Guds Have 3, og om Kongens Have ved Jerusalem 4. — Det bruges
baade om Frugthave 5, om Blomsterhave G og om Urtehave 7. — To Byer hed En-
Gannim o: Haverne ved Kilden. Den ene, som nu kaldes Sjenin d: Haverne, ligger
paa Jisre’els Slette8, tæt ved Kisons søndre Udspring. Den er endnu rig paa Haver
og kan, som fortalt under »Palmen«, rose sig af et Snes ret frodige Palmer. Kilden,
hvorefter Byen havde taget den første Del (En) af sit gamle Navn, springer ud en
1000 Skridt fra denne. — Den anden By med samme Navn, som laa i Juda, i Lav
landet 9, er ikke funden igjen.
Kerem, hvoraf Karmel kommer, betyder et Sted med ædle Trær. Det bruges
altid om og er i den ny Bibelovers. altid oversat ved Vingaard, undtagen Dom.
15, 5, hvor det er brugt om en Oliémark og er oversat ved Oliehave.
Pardes, hvoraf Paradis kommer, er af persisk Rod og betyder et herligt Strøg.
Det er i den ny Bibelovers. gjengivet ved Lysthave (af Granatæbletrær og andre koste
lige Trær og de bedste, vellugtende Urter) 10, Lystskov 11 og Lystlund 12. — Paa sidste
Sted (Præd. 2, 5) med det foregaaende Vers staa alle tre Ord paa »Have« sammen:
»jeg (siger Prædikeren) plantede mig Vingaarde (kerem). Jeg gjorde mig Haver (gan)
og Lystlunde (pardes), og jeg plantede i dem alleslags Frugttrær«.
Es. 5, 1. 2 skildrer, hvad der krævedes til en god Vingaard: »min Elskede havde
en Vingaard paa en fed Høi. Og han grov den ora og rensede den for Stene og
plantede ædle Ranker i den og byggede et Taarn i dens Midte, og en Perse udhug
han ogsaa i den«. — Jesus har lagt Esaias’s Lignelse til Grund for sin Parabel om
Vingaardsmændene 13. — Taarnet var et Vagttaarn for Havens Vogtere. — Fugle-
1 1 Mos. 2, 8; 3, «4 o. s. v. 2 1 Mos. 13, 10. Es. 51, s. 3 Ez. 28, w; 31, 8. 9. 4 2 Kong.
2S> *• Jr- 39» *> 52> 7- 5 Høis. 4, ia. 6 Høis. 6, 2. 7 5 Mos. n, 10. 8 Josv. 19, 21. 9 Josv.
15, 84. 10 Høis. 4, is. 14. " Neh. 2, a. 12 Præd. 2, 5. 13 Matt. 21, 28—44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
