Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 22. Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
2. VILDE DYR. LEVIATAN. 3. FUGLE. STRUDSEN.
•
Det femte Sted (Es. 27, 1), hvor Leviatan er nævnt, lyder saa: »Herren skal med
sit haarde Sværd hjemsøge Leviatan, den letfarende Slange, og Leviatan, den bugtede
Slange, og han skal dræbe Uhyret, som er i Havet«. Leviatan, som betyder et bugtet
Dyr, er her brugt i omfattende Betydning, som vort »Uhyre«. Den letfarende, bugtede
Slange er Billede paa Israels Fiender.
At smaa Krokodiler have levet og leve i Zerka og maaske i andre Vande ved
Palæstinas Kyst, er omtalt under Zerka (§ 9. 3. 3).
3. Fugle.
3 Mos. 11, 13 —19. 5 Mos. 14, 12 —is opregnes tyve Fuglearter, som ikke maatte
spises; af disse har sikkert en, Strudsen, aldrig havt hjemme inden Palæstinas Græn
ser . — De øvrige Fuglearter maatte altsaa spises. Af vilde, rene Fugle, som findes
inden Landets Grænser, kunne nævnes: Vildduen, Nattergalen, Agerhønen, Hjerpen,
Vagtelen, Vildanden. — Det tamme Fjærkræ bestod vel fordum som nu af Høns og
Duer; Gjæs og Ænder omtales ikke i Bibelen og holdes heller ikke nu. — Fugle vare
efter Moseloven for ringe til Offer; kun Turtelduen og Dueunger kunde ofres, navnlig
naar den Ofrende ikke havde Raad til større Gave 1 .
Strudsen omtales saaledes i Job 39, ie —21 (13—is): »Strudsens Vinge svinger sig
muntert; men ere dens Vinger og Fjædre kjærlige? Thi den overlader til Jorden sine
Æg, og i Støvet lader den dem opvarme. Og den glemmer, at en Fod kan trykke dem
itu, og Markens vilde Dyr søndertræde dem. Haardt handler den mod sine Unger,
som om de ikke vare dens egne. Bliver dens Møie (med at lægge Æggene) uden
Nytte, er den uden Sorg. Trji Gud lod den glemme Visdom og gav den ingen
Forstand. Paa den Tid, den banker sig med sine Vinger i Høiden, ler den ad Hesten
og dens Rytter«. — Naturforskeren vil ikke godkjende, hvad der i denne Skildring er
sagt om Strudsens Behandling af sine Æg og Unger. Strudsene leve i Flerkoneri;
Hunnerne lægge sine Æg i et Rede, der bare er et Hui, som de kradse ud i Sanden;
Æggene dækkes med en Fod Sand. I det hede Jordbelte overlades de om Dagen
mest til Solens Varme, medens Forældrene skiftevis ruge over dem om Natten. I de
mindre hede Strøg ruge Hunnerne ofte over Æggene om Dagen, medens Hannen
altid ruger over dem om Natten. De gaa i Kamp for sit Afkom; man har nemlig
truffet Sjakaler og andre smaa, kjødædende Dyr liggende døde nær ved Reden; de ere
dræbte af Strudsene, som forsvarede Æg eller Unger. — Forfatteren af Jobs Bog har
om Strudsens Ligegyldighed og Haardhed mod eget Afkom og om dens Dumhed fulgt
Meninger, som endnu ere gjængse blandt Araberne. »Grum som en Struds i Ørkenen* 2
synes at have været Ordsprog; »dum som en Struds«, er endnu Ordsprog blandt
Araberne. — At Strudsen ikke er ligegyldig eller haard mod sit Afkom, maa efter
1 3 Mos. I, w; 12, 8 . 2 Begræd. 4, s..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
