Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. BELIGGENHED. 337
22) Titus forstyrrede det 70 ef. Kristus.
23) Barkokba tog det 132.
24) Hadrian forstyrrede det 135.
25) Kosroes, Konge af Persien, tog og plyndrede det 614
26) Araberne toge det 637.
27) Seldsjukiske Tyrker toge og plyndrede det 1077.
28) Kalifen af Ægypten tog det 1098.
29) Korsfarerne toge det under Gotfred af Bouillon 1099.
30) Saladin, Sultan af Damaskus, tog det 1187.
31) Melek Muaddem, Sultan af Damaskus, tog det 1219.
32) Kovaresmierne toge og plyndrede det 1244.
33) Selim, Sultan af Tyrkiet, tog det 1517.
34) Ibrahim, Pasja af Ægypten, tog det 1832.
35) Beduinerne overrumplede og plyndrede det 1834.
2. For at skaffe Byggetomter og for Bekvemmeligheds og Skjønheds Skyld ere
Stadens Høie tildels blevne udjævnede, og de Fordybninger, som skilte Høiene, til
dels udfyldte.
3. Ved disse Ødelæggelser, Udjævninger og Udfyldninger har Overleveringen
tabt sine ydre Støttepunkter.
4. Ved Pilegrimene ere Steder og Navne blevne forvirrede, forvexlede og op
digtede. De vilde saa gjerne gjenfinde de hellige Steder, og ulærde, som de vare,
bleve de vildledede af sin Lettroenhed eller af uvidende og vindesyge Veivisere.
5. Siden Korstogenes Slutning have de muhammedanske Herrer stængt Moria
og Davids Grav paa Zion for »de Vantro« og forbudt dem nogetsteds at foretage
Udgravninger. Heri er nu indtraadt et Omslag, der allerede har givet godt Udbytte.
Siden 1862, da Prinsen af Wales reiste i det Hellige Land, er Adgangen til Moria
aabnet for de Kristne, og fra 1867—70 ere Udgravninger foretagne under Ledelse af
Kaptein Warren, der var udsendt af Komiteen for »Fondet til Palæstinas Under
søgelse«.
I Bibelen findes ingen sammenhængende Skildring af Jerusalem, undtagen tildels
hos Nehemias. Vort Kjendskab til det gamle Jerusalem skyldes mest Josefus, der i
»Jødiske Krig« har ofret et langt Kapitel påa at skildre Staden, som den var kort efter
Kristi Tid. Da disse Skildringer maa tolkes ved Jævnførsel med Jerusalem, som det
nu er, skikkes her forud:
Udsigt over det nuværende Jerusalem. Staden er omringet af en
Mur, der har en Længde af omkring 12,000 Fod. Den har syv Porte: Jaffaporten i
Vest, Damaskusporten i Nord, Herodesporten, som nu er tilmuret, ligeledes i Nord,
Stefansporten i Øst, den Gyldne Port, som har været lukket i Aarhundreder, ligeledes i
Øst, Møgporten i Sydost og Zionsporten i Syd. — Staden er delt i fire Bydele: den
Vogt: Det Hellige Land. 4.3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
