Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13- i—ii ef. Kr. arkelaus. kvirinius. koponius. 411
Festreisende, sloge sig ned i Templet. Arkelaus sendte da Tropper mod dem; 3000
bleve dræbte, og Festen blev, sikkert til de Nidkjæres store Gru, afbrudt.
Kort efter reiste Arkelaus til Rom for at faa Faderens Testament stadfæstet.
Antipas reiste ogsaa til Rom for at faa Testamentet kuldkastet, og Jøderne skikkede
Sendemænd for at klage over Arkelaus og bede om at komme under Statholderen i
Syrien. Enden blev, at Keiseren stadfæstede Herodes’s Testamente; dog skulde Arke
laus kaldes Fyrste (Etnark) og ikke Konge, førend han viste sig værdig til dette Navn l.
Under Arkelaus’s Ophold i Rom var Palæstina i fuldt Oprør. Den romerske Hær
fører Sabinus røvede, hvad han kunde komme over, og eggede Jerusalem til Opstand;
i Idumæa gjorde 2000 af Herodes’s gamle Krigsfolk Opstyr; i Sefforis i Galilæa tiltog
Judas den Galilæer, den samme, som nævnes Aps Gjr. 5, 37, sig Kongenavn (han havde
allerede som Høvding for en Røverbande givet Herodes den Store nok at bestille);
to andre tiltoge sig ligeledes Kongenavn. — Varus, Statholder i Syrien — den samme,
som 9 Aar ef. Kr. blev slagen og dræbt af Herman i Teutoburgerskoven — tog Sef
foris, som han lagde i Aske, drog saa mod Jerusalem og bragte Ro tilveie i Landet, ef
terat have korsfæstet 2000 Jøder 2.
Arkelaus kom aldrig til at bære Kongenavn. I hans 10de Regjeringsaar reiste
de fornemste Jøder og Samaritaner til Rom for at klage over hans Haardhed og Vil
kaarlighed. Augustus afsatte ham og forviste ham til Vienna ved Rhone, Aar 11.
Arkelaus’s Lande bleve lagte under Syrien; den første Statholder over de forenede
Landskaber var Kvirinius, den samme, som omtales Luk. 2, 2. Koponius, en romersk
Ridder, sattes til Undetstatholder eller Landshøvding over Judæa. — Saaledes tabte
Judæa den sidste Rest af Selvstændighed 3.
14. Under romerske Landshøvdinger og Statholdere (11 —41). Kvirinius
drog fra Syrien til Judæa for at optage Liste over Indbyggernes Formue. Elleve Aar forud,
ved Kristi Fødsel, havde der været holdt Mandtal i Judæa (Luk. 2, 2). Naar Lukas fortæller,
at Kvirinius dengang var Statholder i Syrien, maa han enten have havt denne Stilling to
Gange eller, da Saturninus snarere var Statholder ved Kristi Fødsel, maa han paa
dennes Vegne, maaske under hans Fråvær, have udfærdiget Paabudet om Mandtallet.
— Denne Optegnelse af Formuen vakte Uvillie, og et Oprør udbrød under den forhen
nævnte Judas den Galilæer, hvis Løsen var: »ingen Skat til Romerne; Gud alene er vor
Konge«. (Smlg. Matt. 22,17). — Oprøret synes snart at være blevet dæmpet; Judas blev
dræbt, og hans Flok blev spredt Aar 11; men denne Flok blev Forløber for de Nid
kjære og Mordere (Sikariere), der optraadte i den jødiske Stats sidste Dage4.
Kvirinius drog hjem til Antiokia, og-Koponius blev tilbage som første Landshøv
ding. Han boede, ligesom de følgende Landshøvdinger, i Cæsarea ved Middelhavet.
1 Jos. Hist. 17. 8. 4; 17. 9; 17. n. Krig 2. 2; 2. e. 2 Jos. Hist. 17. 10. Krig 2. s—6. 8 Jos.
Hist. 17. w. Krig 2. 7. * Jos. Hist. 18. 1. Krig 2. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
