Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 JERUSALEM.
–
frem med ligesaa megen Sikkerhed og Raskhed som med Klogskab og List. Han be
fæstede strax under eget Tilsyn de vigtigste Stæder, saasom Jotapata, Bjerget Itaby
rion (Tabor), paa hvis Top der laa en By, Tiberias og Tarikea. Giskala blev paa
Josefus’s Befaling befæstet af Johannes fra Giskala. Sefforis blev af Indbyggerne seiv
omgivet med en Mur. Han udskrev over 100,000 Galilæere, alle ungt Mandskab, som
han øvede paa romersk Vis. Han fik saaledes en vel øvet Hær paa 60,000 Fodfolk,
foruden Ryttere og 4500 Leietropper, som han satte mest Lid til, og en Liwagt paa
600 Mand 1.
Josefus havde ikke alene Romerne at stride med, men ogsaa Fiender blandt sine
Landsmænd. Den værste af disse var Johannes fra Giskala, hvem Josefus skildrer som
en pengegrisk, underfundig, løgnagtig og ond Mand. Han satte sig fast i sin Fødeby
Giskala, som Josefus havde overdraget ham at befæste, og fik samlet om sig 4000
Mand. Han gjorde sig Haab om Statholderskabet i Galilæa, naar han kunde faa Jo
sefus afveien, og gjorde flere Forsøg mod hans Liv.
Tiberias, som Nero havde skjænket til Agrippa II (No. 16), havde strax sluttet
sig til Josefus; men Agrippa havde sine Tilhængere, som indbød ham igjen til at
overtage Styrelsen. Agrippa kom ikke til den fastsatte Tid; men, da nogle romerske
Ryttere viste sig foran Byen, troede hans Tilhængere, at det var ham, og faldt fra
Josefus. Denne, som i Tarikea fik Tidende om Frafaldet, havde faa Folk om sig, og
det gjaldt at skynde sig, førend Agrippas Tropper kom ind i Staden. Han samlede
da alle Baade rundt Gennesarets Sø, 230 i Tal, og kunde bare sætte fire Mand i hver
Baad ; han skyndte sig mod Tiberias og lod Baadene lægge sig ude paa Søen i saadan
Afstand fra Byen, at deres Udrustning ei let kunde sees, og roede seiv, kun fulgt af
syv uvæbnede Mænd, saa nær mod Byen, at alle kunde kjende ham. Saasnart de
bleve ham var, troede de, at Baadene vare fulde af væbnede Folk, lagde Vaabnene
ned og bade ham at spare Byen.
Nogle Dage efter tog Josefus Giskala, som han overgav til Plyndring; ligeledes
tog han Sefforis, som ogsaa var faldet fra. — Efter meget Arbeide og Strid i Vinteren
66—67 stod Josefus rustet til at tåge mod Romerne 2.
Samtidig rustede Jerusalem sig. Murene bleve satte istand, Vaaben bleve sme
dede, og det unge Mandskab øvet, skjønt uden Orden, i Brugen af Vaaben. Ypperste
præsten Ananus (Annas II) og de Maadeholdne, som anede Krigens Udfald, tænkte
endnu paa Fred, men bleve overfløiede af de Krigerske, som nu kaldte sig Zeloter,
Nidkjære3.
Opblæste af Seiren over Cestius, vilde de Nidkjære af alle Kræfter fortsætte Kri
gen og sendte en Hær mod Askalon, som kun havde en ringe romersk Besætning.
Jøderne, der rykkede frem med Hidsighed og uden Orden, bleve splittede ad af det
1 Jos. Krig 2. 20. s—B.5—8. 2 Jos. Krig 2. ai. »Liv« 71. 3 Jos. Krig 2. 22. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
