- Project Runeberg -  Det hellige Land /
438

(1879) [MARC] Author: Volrath Vogt - Tema: The Holy Land
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

v
438 JERUSALEM.
snigmyrdet af Felix, og Fannias, hvis Endeligt ikke er fortalt, satte rimeligvis i sit
Embede Livet til under Jerusalems Forstyrrelse ved Titus, 70.
Josefus priser (Hist. 20. 9. 1) Annas I som den lykkeligste af alle Mennesker,
fordi han seiv. havde været Ypperstepræst og havde fem Sønner, som alle bleve Yp
perstepræster, hvilket ikke er hændt nogen anden Ypperstepræst. — Det var en daar
lig Lykke; den vidner om, at Loven blev krænket Gang paa Gang, idet hverken han
eller Sønnerne døde i Embedet, men bleve alle afsatte.
Oprørt over, at Loven var saa dybt krænket ved Fannias’s Valg til Ypperste
præst, reiste endelig Folket sig under Annas I’s femte Søn, den djerve og dygtige
Annas 11, den samme, der havde ladet Jakob, Herrens Broder, halshugge og som fvar
afsat af Agrippa 11, efterat have været Ypperstepræst i tre Maaneder.
Det kom til Kamp i Gaderne, og de Nidkjære maatte vige tilbage til Templet.
Annas vilde ikke krænke Helligdommen ved et Angreb, men lod en Vagt paa 6000
Mand holde alle Tilgange spærrede. Den indbyrdes Krig vilde — iallefald foreløbig
— have været endt med de Nidkjæres Tugtelse, dersom Johannes fra Giskala ikke
kavde traadt forstyrrende imellem. Denne underfundige Mand, som havde forstaaet at
vinde Annas ved sin sledske Tale, stod i hemmeligt Ledtog med de Nidkjære. Han
blev sendt til dem for at underhandle; men istedet raadede han dem til at kalde Idu
mæerne tilhjælp. De røverske Idumæere kom mere end gjerne, 20,000 Mand stærke.
De bleve skuffede ved at finde Portene stængte og maatte leire sig udenfor Staden,
mod hvis høie Mure de intet kunde udrette. Men, da Vagten en Nat, medens Regnen
øste ned under Tordenbrag og Lynslag, havde lagt sig til Hvile, oversagede de Nid
kjære Hængslerne først paa Templets Porte og dernæst paa en af Stadens Porte.
Idumæerne trængte strax ind og skyndte sig til Templet for at fri de Nidkjære. De
hug ned forfode, Blodet randt i Strømme rundt Templet, og, da det blev Dag, laa
8500 paa Pladsen. Fra Templet trængte Idumæerne og de Nidkjære over til Over
staden, Zion, med Mord og Plyndring. De opsøgte helst de Fornemme, af hvilke
12,000 bleve myrdede. Blandt de Myrdede var den nysnævnte Annas 11, Søn af Annas I.
Skamfulde over dette Myrderi ifleng, gave de Nidkjære sig Skin af at ville over
holde Lovens Former, idet de nedsatte en Ret af 70 Dommere til at dømme Sakarias,
Baruks Søn, som Forræder. Men, da han enstemmig blev frikjendt, myrdede de ham
midt i Templet og mishandlede Dommerne. — Dette var seiv Idumæerne for galt; de
skammede sig over sit Forbund med saadanne Mordere og droge hjem 1; dog bleve
nogle Krigshøvdinger med sine Folk tilbage. (Se Jos. Krig 6. 8. 2).
1 Jos. Krig 4. s—6l 4. 6. j.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:13:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvhellig/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free