Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 JERUSALEM.
og bortryddet Vanskelighederne ved Reisen, og efterat Keiserinde Helena, 326, havde
givet Exemplet. — Pilegrimene fra Italien gik helst Søveien og landede ved Antiokias
Havn eller, som i vore Dage, ved Joppe. — Landeveien blev foretrukken af Pilegrime
fra Spanien, Gallien og Britannien. De fulgte Donaudalen, gik gjennem Traden til
Konstantinopel og droge videre gjennem Lilleasia og Syrien. — En af disse ældste
Pilegrime har, til Veiledning for efterfølgende Pilegrime, skrevet en Veiviser fra Bordeaux
til Jerusalem,. »Itinerarium Burdigala Jerusalem usque«, mest kjendt under Navnet Itine
rarium Hierosolymitanum, som vi endnu have. Den nævner alle Skydsskifter og Her
berger fra Bordeaux til Jerusalem og opgiver Længden mellem hvert Skifte i romerske
Mil. Udenfor det Hellige Land indeholder den bare en Fortegnelse paa Skydsskifter
og Herberger, medens den for dette Lands Vedkommende tillige nævner de Mærk
værdigheder, han saa der og først og fremst i Jerusalem. »Pilegrimen fra Bordeaux*,
hvis Navn er ukjendt, foretog Reisen 333 l. — Den Del, som handler om Palæstina,
udgjør i Toblers Udgave af de fire ældste Pilegrime ni Sider.
20. Fra Konstantin til Persernes Erobring, 326—614.
1. Helena. Konstantin.
Konstantins Moder Keiserinde Helena drog, 326, i en høi Alder, men endnu ung
i Aanden, til Palæstina for paa de hellige Steder at takke Gud for sit Huss Ophøielse
og sin Søns Lykke. Efterat have forrettet sin Andagt i Betlehem og paa Oliebjerget,
lod hun paa første Sted bygge Fødselskirken og paa det andet Sted Himmelfartskirken.
Saa vendte hun tilbage til Konstantinopel, hvor hun døde 327 eller 328, 80 Aar
gammel 2.
Konstantin holdt det for sin Pligt at gjøre det Sted, hvor Kristus var opstanden
herligt og helligt i alle Menneskers Øine. Og i sit Forsæt styrkedes han, saa lyder
Eusebius’s Fortælling, ved Vink fraoven, idet Frelseren seiv tilskyndede ham. Over Graven
havde nemlig ugudelige Mennesker opdynget en Masse Jord og bygget et Tempel for
Venus. Alt dette lod Keiseren føre bort og bød at bygge en Kirke over og omkring
Graven. Hans Brev derom til Makarius, som da var Biskop i Jerusalem, er af Euse
bius" optaget i »Konstantins Liv« (3, 30—32). — Statholderne i Østerland fik Paalæg
om at levere det, som krævedes, for at Kirken ikke alene kunde overgaa alle andre
Kirker, men enhver Bygning i Riget 3. — Efter Konstantins Plan blev der bare bygget
een Kirke, men den havde to Dele. Over Graven, fra hvilken Jesus var opstanden,
byggede han et Gravmæle, som blev kaldt Anastasis eller Opstandelsen. Anastasis
blev, som Hovedværket, omgivet med sjeldne Søiler og pragtfuldt smykket. — Østen
for Anastasis byggede Konstantin en Kirke, der blev kaldt Martyrion, der snarere bør
oversættes ved Vidnesbyrdskirken end ved Lidelseskirken. Den stod nemlig ikke over
Golgata men over det Sted, hvor Kristi Kors, Vidnesbyrdet om hans Lidelse, sagdes
1 Thierry St. Jerome I, se flg. 2 Euseb. «Konstantins Liv« 3, 25. 3 Euseb. «Konst. Liv« 3, 49. si.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
